Årets første tur til Stranden + Strand Kreativitet

I dag havde jeg min første tur til stranden i år og Jeanette var så sød at kigge ned forbi og tage med. Vi startede med at tage ud til Bøjden Nor for at samle sten. Hvorfor skulle vi bruge sten? Well.. Fordi Jeanette lokkede mig med på "Beach Art"-dillen. Jeg lavede lidt ude ved Bøjden Nor for et par år siden, men det var ikke meget da der ikke rigtig er så meget sandstrand derude. Og da jeg vidste at de havde de perfekte sten til netop dette, så kørte vi derud for at hente lidt og kørte derefter ud til Klinten her i Faaborg for at lave det kreative med dem - samt have et par hyggelige timer på stranden.

Inden vi nåede så langt var vi lige et smut forbi Føtex efter noget at spise og drikke også. Det er næsten et must når det er så varmt og når man har planlagt at tilbringe så lang tid på stranden. Jeanette var også tæt på at lokke mig med i vandet, men da jeg tjekkede op på min badedragt i går fandt jeg den med et par kæmpe huller, så jeg måtte blive oppe på stranden. Jeg er heller ikke rigtig så meget til det med at hoppe i vandet, men jeg overvejede det alligevel. Men det blev så ikke til noget denne gang. Nu går jagten ind på en ny.

Nå, men tilbage til det der "Beach Art". Her er lidt billeder af de ting jeg fik kreeret. Et par "fødder", nogle "tårne" og min personlige "korncirkel"... eller... beach-cirkel? *Haha* Den er helt klart min favorit. Den tog en krig af lave, og det var egentlig også meningen at den skulle have været større, men jeg kunne godt se at der ikke ville være sten nok. Så derfor stoppede jeg med at bygge videre på den. Men jeg synes nu alligevel at den blev super fin.

Efter en tre timers tid var det tid at tage hjem igen. Jeg kunne simpelthen ikke klare varmen og jeg var løbet tør for drikkelse. Vi endte dog med at tage en liiiiille omvej inden. En tur forbi Faaborg Røgeri Café for at få lidt is og nogle friske jordbær, op igennem byen for at kigge lidt butikker og hente en pakke (jeg fik også købt årets andet stykke Julepynt - eller.. den kan bruges året rundt, men den er især tiltænkt Julen), forbi Jysk for at kigge efter en kølertaske til Jeanette (Som de desværre ikke havde flere af) og forbi Føtex så jeg kunne købe noget Verdi til i aften. Yup! Jeg ved godt at det ikke er weekend endnu, men jeg måtte bare have Verdi til mine jordbær. Som blev dagens aftensmad. :P

Og nu sidder jeg så her.. Jeg skal have mig et bad og så står den ellers på afslapning resten af aftenen. Har lige noget undervisning/kursus der skal overstået i morgen og så står den ellers bare på weekend. Og hold da op hvor har jeg brug for nogle fridage. Det har været en fuldpakket uge og jeg er totalt flad. Jeg har ingen energi tilbage og jeg trænger til at få sovet godt igennem og lade op i mit eget selskab. Næste uge er næsten lige så fuldpakket, men der er da i det mindste en dag hvor jeg ikke har planlagt noget, så jeg kan lige nå at lade op til de sidste par dage.

Nå, men jeg vil smutte. Håber I derude på den anden side af skærmen har haft en god dag. ;)

2 kommentarer:

  1. Det var virkelig bare en dejlig dag og er stadig imponeret over hvor fin den blev din *cirkel*.

    Knus <3

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)