Mine Sommer-planer er ved at tage form

Jeg dør i den varme her. Selv i skyggen er det nu for varmt. De har lovet regn Lørdag, Søndag og Mandag, men får vi noget hernede på Sydfyn? Nope! Ikke ifølge appen på mobilen. BUT I'M DYING! GIVE ME SOME RAIN AND THUNDER! Selv isterningerne smelter inden de rammer vandet når jeg forsøger at lave isvand. Så er det altså slemt! Finder snart en kummefryser jeg kan hoppe ned i.

Nå men nok om det.. Jeg forsøger alligevel at komme igennem dagene til trods for varmen. Jeg har fået ordnet en masse praktisk over de seneste par uger. Fået bestilt ny tid på sygehuset, mødt min nye sagsbehandler, fået en rundtur nede i det nye center hvor jeg fremover skal gå til træning og undervisning og så har jeg fået lavet lidt andre aftaler som jeg rent faktisk glæder mig til.

Jeg skal blandt andet på en tur til stranden på Torsdag. Min bostøtte skal holde ferie, så jeg har lige et par fridage hvor jeg kan lave noget jeg rent faktisk gerne vil. Jeg skal nok ikke i vandet da jeg ikke kan fordrage lugten som hud og hår får og så kribler det ubehageligt under huden når jeg kan mærke den der saltet og slimet "film" man får henover huden. Bwadr! Det giver mig næsten kvalme bare ved at tænke på det. Jeg ved ikke hvorfor det er blevet så slemt over de sidste 10 år, for da jeg var mindre elskede jeg at tage til stranden og hoppe i vandet, men nu? Ellers tak du!

Jeg ved godt at det er super godt for min psoriasis, men jeg ville jo tage et bad lige med det samme hvis jeg havde mulighed for det, og så hjælper det jo ikke rigtig noget. Og kan jeg ikke få et bad med det samme? Så holder jeg mig helst fra vandet. Og varmen kan jeg jo på ingen måde fordrage, så... tja.. Jeg bliver nok aldrig en strandbabe så længe jeg har det sådan. Men jeg vil jo alligevel gerne ud til vandet. Mega belastende dilemma. *Haha* Men nu ser vi hvordan det går på Torsdag. Det kan jo være at jeg tager modet lidt til mig og dypper fødderne i vandet, når ikke vi lige tager billeder og er kreative på selve stranden. Og måske kan jeg vænne mig til det og måske endda ende i vandet senere på Sommeren? Time will tell.. Men som det er lige nu så er det en virkelig urealistisk tanke for mig. Men fortsætter varmen på denne måde, så kan det godt være at jeg i sidste ende ender med at føle mig tvunget til at tage springet.

Jeg har også planer om at jeg skal på genbrugsjagt i Kirkeby i næste måned. Se dét er virkelig noget jeg glæder mig til. Det er ikke ret ofte jeg kommer derud, men da Jeanette gerne ville prøve at komme med derud, så besluttede vi og for at den næste tur bliver sammen. Jeg elsker at støvsuge genbrugsbutikker, loppemarkeder osv for ting, og det ude i Kirkeby er STOOOOOOOORT! Så det bliver fantastisk. Det bliver en god dag.

Jeg ville ønske at jeg havde flere af den slags aftaler denne Sommer, men tja..

Nå, jeg vil varme mig noget mad og nyde den i skyggen. Måske skal jeg prøve at hoppe ud på altanen lidt senere med en bog, men turen ned igennem byen tidligere i dag var næsten nok sol for mig. Damn det er varmt! :P

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)