Jeg har testet Vitaminer til håret

*Reklame* - Modtaget til anmeldelse - Indeholder mine egne meninger. Ingen økonomisk interesse involveret.
Jeg er en af de typer der taber meget hår når jeg er inde i stresset perioder og det har især været slemt det sidste halve års tid. Det går mig meget på, fordi jeg har ikke ret meget hår i forvejen, så at miste så meget hver dag påvirker virkelig psyken. Jeg har over en længere periode brugt Silica piller, men jeg har ikke kunne se nogen egentlig effekt af dem - selv efter et halvt år. Så det er pænt deprimerende. Derfor hoppede jeg straks på vognen da Leluna.dk spurgte om jeg ville prøve deres HairNation Hår vitaminer. Jeg er desperat og er efterhånden villig til at prøve hvad som helst der kommer i flydende eller pille-form. Så jeg har nu testet disse i en måned. (Det svarer til en bøtte)

De skulle være velegnet til folk med tyndt og mat hår som knækker af i store mængder. Perfekt til mig! De skulle altså give tykkere og stærkere hår og indeholder kun naturlige ingredienser. Silica, Zink, Biotin, Selenium og methyl-sulfonyl-methan. Disse ingredienser skulle gerne have en fantastisk effekt på håret. Så dem har jeg taget sammen med mine alm. vitaminer.

Man tager to om dagen sammen med et måltid og efter noget tid skulle man så kunne se en effekt på håret. Jeg har som sagt nu taget dem i en måned og er lige løbet tør og jeg må desværre sige at jeg ikke har kunnet se nogen forskel. Jeg tror det er fordi jeg er hoppet fra den ene pille til den anden, og det kræver nok længere tid end en måned for kroppen at vænne sig til den ændring. Så jeg kan ikke svare på om de virker bedre end almindelige Silica piller, men jeg er alligevel ret sikker på at hvis jeg ikke havde taget dem, så havde jeg tabt langt mere hår i denne periode. Jeg har tabt MEGET, men jeg havde nok tabt mere hvis det var. Jeg er også inde i en voldsomt stresset periode så jeg tror ikke, at jeg kan undgå at kroppen lider under det. Det er både håret, huden og min psoriasis der går amok pt. så der er nok ikke noget der har kunne ændre på det.

Jeg ville ønske at jeg havde flere glas af disse hårvitaminer stående så jeg kunne fortsætte med dem, men jeg bliver nødt til at hoppe tilbage på Silica pillerne nu. Måske kan jeg prøve dem over en længere periode på et andet tidspunkt, men det bliver ikke lige pt.

Det er lidt en skam at jeg endte med at få så crappy en periode så jeg ikke kunne se den fulde effekt af disse vitaminer, men jeg mener ikke det kan skade at prøve dem alligevel. Ekstra vitaminer er altid godt. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)