Reklame for Ulven og Uglen og forfatter Pernille L. Stenby - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Så tak til Pernille og forlaget Ulven og Uglen fordi de ville sende mig denne bog til anmeldelse.
Det er ting Mes forsøger at finde svar på. Eller.. Mestenes. Det stod i hvert fald på den lap papir der hang om anklen. Så det må være kroppens ejermands navn. Eller? Alt er voldsomt forvirrende. Intet virker genkendende og alligevel er der ting der rører lidt på hukommelsen. Men intet giver mening. Og det bliver endnu mere forvirrende når man finder ud af at der findes skabninger der ligner en men så alligevel ikke. De fleste ligner hinanden - og så er der dem der bare ser helt forkerte ud. Hvem kan man stole på? Hvem kan hjælpe? Og hvad betyder alle de ting man får fortalt? Og hvorfor er de sorte øjne så skræmmende?
Mes er vågnet op på en skole. En skole fyldt med elever - elever der viser sig at have forskellige egenskaber. Egenskaber der skræmmer Mes. Egenskaber som er skræmmende genkendelige. Egenskaber som placerer Mes i en klasse med elever med samme af slagsen. Her møder Mes Axten. Axten er straks interesseret i den nye elev. For han ved hvad Mes er. Han kan mærke det. Og han vil gerne hjælpe Mes hjem. Tilbage i tågen. Men hvordan? Og de skal bruge hjælp. De skal finde folk de kan stole på. Folk der ikke vil afsløre Mes' oprindelse. Men det bliver ikke nemt. Skræmmende ting sker på skolen. Mes er jaget. Og voldsomt forvirret. Især da man finder ud af at kønnet på Mes slet ikke er hvad de troede det var. En opdagelse der kommer som en overraskelse for dem alle. Især for Mes og Axten. For nu er det pludselig blevet forkert at have de følelser de har for hinanden.
Og langsomt begynder Mes' hukommelse at vende tilbage. Måske er han alligevel ikke det som Axten tror han er. Måske er han slet ikke så kompliceret. Men med hukommelsen vender truslen også tilbage. Hvorfor endte han på stålbordet i lig-rummet? Hvem genoplivede ham? Og hvad vil de med ham? Og hvem er det de er på flugt fra? Og hvad skal de dog gøre med de følelser de har? De er jo forkerte. Ikke?
Og så elsker jeg at der er LGBTQ-elementer i den. Følelserne, frustrationerne og spekulationerne der omkranser det emne er godt beskrevet og man føler virkelig for de to unge fyre og ønsker for alt i verden at de finder accepten i dem selv så de kan finde sammen. Det er selvfølgelig noget man ikke rigtig får helt svar på i denne bog, fordi den netop slutter som den gør. For farerne er ikke ovre endnu. Der er stadig fjender som kan true Mes' tilværelse. Såå... Det må man vente på at få svar på i bog to. Forhåbentlig. :P Jeg venter i hvert fald spændt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)