#Blogtober: På Græskar Jagt ved Gyldensteen Gods

Reklame for Gyldensteen Gods - Vi fik adgang til marken og fik græskar med hjem.
Som jeg skrev i mit indlæg om mål for Oktober, så ville jeg gerne tage på græskar jagt et sted hvor man selv kunne gå iblandt en masse græskar og vælge sit eget. Og i år skulle det altså være! Og ved I hvad? Det lykkedes! For Jeanette fandt nemlig frem til at Gyldensteen Gods netop har sådanne marker og Peter Bernstorff var så skøn at lade et stort område være urørt, så vi kunne komme forbi og tage lidt billeder. Fantastisk! Og vejret var heldigvis med os. Selvom jeg ikke er meget for direkte sol når jeg skal tage billeder, så synes jeg alligevel vi fik taget en masse gode.

Så der gik turen altså ud efter min tur på Odense Sygehus i går, og det var helt sikkert den lange tur værd. Der var mange græskar og det område vi fik til rådighed var langt større end jeg havde regnet med, så jeg var som et barn i en slikbutik. :P

Efter vores jagt på de perfekte græskar gik turen hjem til Jeanette, hvor hun bød på lækre græskarboller, græskar cookies og Pumpkin Pie. Og så var det ellers tid til at udhule og "dekorere" vores udvalgte græskar. Og vi troede at det kunne vi da lige hurtigt gøre, men det endte med at tage langt flere timer end vi havde regnet med, så vi nåede ikke rigtig mere end det. Men det var simpelthen hyggeligt. :D

Jeanette fik ordnet et stort og et lille græskar og jeg nøjedes med at lave mit det store. Og uden at vi havde planlagt det, så endte det faktisk med at vi begge lavede motiver der kommer fra eller passer til "The Nightmare Before Christmas". Mit er det med flagermusen, stjernerne og hullerne. Jeg ville gerne have noget super simpelt, så det passede perfekt til mit humør.

Klokken var mange inden jeg kom hjem, og jeg var allerede en smule køresyg da jeg kom til Odense, og det blev kun værre på turen hjem. Så jeg fik ikke rigtig lavet så meget da jeg kom hjem. Fik lige tjekket op på lidt emails, set lidt vlogs på YouTube, fik ryddet op efter morgenen og så hoppede jeg lige på hovedet i seng. Jeg vidste det ville blive en lidt travl dag i dag, så jeg blev nødt til at få indhentet lidt søvn. Derfor får I også først dette indlæg nu. :) Men ja. Det var en super hyggelig dag og jeg er så glad for endelig at have været ude og gå rundt på en græskar mark.

Hvis I også gerne vil prøve det, så vil jeg foreslå at I kontakter ejeren af marken inden I tager afsted. For det er jo privat ejendom, så sørg lige for at have fået lov først. ;) Medmindre I kan tage billeder fra vejen eller andre steder der ikke er privat-ejet. Men sørg for at undersøge det først. For I vil vel heller ikke have fremmede mennesker rendende rundt i jeres baghave, right? ;)

1 kommentar:

  1. Det var virkelig en hyggelig dag, tiden går bare alt for hurtig..

    Håber du har haft en skøn weekend.. <3 Knus

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)