Reklame for Bog-Mystik.dk - Modtaget til anmeldelse. Indeholder egne meninger.
Som jeg skrev i mit indlæg tidligere på ugen om mit
første sæt orakelkort, så havde jeg i en del år overvejet at anskaffe mig nogle
Tarotkort, men efter et par år og en masse læsning om dem, så faldt valget på
Englekort i stedet for. Og efter at have været på
messe i slutningen af September, så blev jeg bare endnu mere sikker i min sag. Englekort - eller orakelkort - passer altså bedre til mig på nuværende tidspunkt. Og på den nævnte messe så jeg en masse forskellige sæt. Det var iblandt dem at jeg følte en virkelig stærk tiltrækning til dette sæt, som
Bog-Mystik.dk har været så fantastiske at sende til mig sammen med sættet fra tidligere på ugen.
Da jeg stod inde på messen så jeg kun forsiden af sættet "Sjælens Transformation" af Kim Dreyer og jeg forelskede mig straks i looket på dem. De er super simple, magiske og har tegnene for jord, luft, ild og vand i hjørnerne og det elsker jeg! Derudover er der kort med overskrifter som passer perfekt til min interesse for wicca og chakraerne. Og sidst men ikke mindst så er farverne lyse og skønne at se på. Så allerede der var dette sæt perfekt til mig.
Og så vendte jeg dem om og så bagsiden.
OMG! Jeg vidste ikke at chakra-delen var så meget en del af dette sæt, men jeg er simpelthen så glad for at se den er det. De er så smukke. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg faktisk at dette sæt ender med at blive mit favorit-sæt. ;)
Jeg indviede disse kort på samme måde som jeg gjorde med mit
første sæt orakelkort, og lagde også disse kort ud i en vifte og valgte det som jeg følte var rigtigt. Kortet jeg valgte var "38 - Den muntre Skovjomfru". På kortet står der:
"Jeg anerkender mit indre barn og åbner mit hjerte for den glæde, det bringer mig"
I den medfølgende guidebog står der:
"Alt for ofte tynger hverdagens byrder og pligter os ned og forhindrer os i at nyde vores liv. Dette kort skal minde dig om at give slip på livets byrder og skabe tid til sjov, latter og leg. (...) Når du føler dig tynget, eller simpelthen har brug for et løft til humøret, så kald på dit indre barn. (...)"
Budskabet denne gang er faktisk et jeg har fået flere gange. Jeg skal prøve at ligge alle de dumme ting og tanker fra mig og forsøge bare at nyde livet en gang imellem. Forsøge at finde glæden frem til ting og bare slå mig løs - som var jeg stadig et barn. Jeg prøver. Jeg prøver virkelig. Men det kan være svært. Men jeg prøver. :)
Det kort passer også super godt, det er altså lidt vildt..
SvarSletHvilke kort-sæt kan du så bedst li, at de to du har fået?
Knus <3
Det gør det nemlig ja. :D
SletUha... Jeg tror faktisk at dette sæt stjæler førstepladsen. :)