Ud på en lille gåtur i naturen

I går fik jeg en ustyrlig lyst til at komme ud og gå i det gode vejr og tage kameraet med. Men jeg havde bare ikke rigtig lyst til at gøre det alene. Det kan godt blive ret kedeligt. Men der bor bare ikke nogen tæt på mig som kunne tænkes at ville tage med. Ikke med så kort varsel i hvert fald. Men jeg besluttede alligevel at gå ud på en kort tur. Så kunne jeg jo lige se om naturen i det hele taget var klar til en Efterårs Foto-dag.

Det var efter min mening alt for varmt - jeg havde det i hvert fald ret skidt da jeg kom hjem (er heller ikke helt rask endnu) - og så var naturen langt fra klar. Der er stadig alt for meget grønt overalt. Men forhåbentlig går det stærkt fra nu af. Og vi må krydse fingre for at vi ikke får alt for mange storme, for det vil lidt ødelægge stemningen når vi skal ud og knipse lidt.

Så lige så snart vejret bliver fint og tørt igen, og når Jeanette og jeg kan finde en dag hvor vi begge kan, så skal vi satme ud og tage en masse fine billeder. :D Men indtil da, så må I lige nøjes med de få billeder jeg fik taget i går. ;)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)