

Temaet for min kurv er intet mindre end "Hygge". Så jeg har været henne og finde ting som ville passe perfekt til en dag med hygge og forkælelse, og I kan se min personlige Julekurv her på billederne. Jeg ville elske at modtage en med lignende indhold.


Jeg kan ikke hygge uden noget lækkert til ganen. Derfor har jeg også valgt at der skal være lidt af det i min kurv. Jeg har fundet et krus frem og fyldt det med godter. Der er lidt sukkerstokke, gifler og snebolde. Her kunne man også vælge at smide noget Julekonfekt og Julebag i, men det havde jeg ikke lige liggende. Men det ville også være virkelig lækkert. Og der skal selvfølgelig også være noget som man kan putte i kruset. Jeg har valgt varm kakao, da det er det jeg hælder mest til på denne årstid. Så en bøtte varm kakao og nogle små skumfiduser til. Og så ville prikken over i'et selvfølgelig være at finde en sød coaster at smide med i kurven også. Jeg har et par stykker af disse fine nogen der ligner snefnug og jeg elsker dem! Dem kan man ikke få nok af hellere.
Julebøger ville også være perfekt i min personlige Julekurv. Jeg læser helst kun Julebøger når det er Jul, så jo flere jeg kan få til mine bogreoler jo bedre. Så et par stykker af dem skulle der også puttes i. Og det blev så til en lille krimi og en af den sukkersøde slags.
Og nu til noget som jeg gerne køber hvert år. Duftvoks med en dejlig Jule-duft og et par cremer - også med duft af Jul. Jeg knuselsker denne "Holy Tree" duftvoks fra Duftverket.dk og det er helt sikkert en jeg skal have lidt flere af i år. Når man ikke har et ægte grantræ stående så får man ikke den skønne duft i hjemmet, såå.. dette er et fantastisk alternativ. Og når det kommer til cremerne, så elsker jeg virkelig The Body Shops Jule-produkter. Jeg elsker den håndcreme med "Peppermint Candy Cane" de kom med sidste år og så har jeg stadig denne "Glazed Apple" shimmer body lotion som de kom ud med for nogle år siden efterhånden. Og det skal selvfølgelig være shimmer lotionen for shimmer og bling bling hører altså Julen til! Og så dufter man fantastisk samtidig med. :D
Sidst men ikke mindst så er ansigtsmasker altså også noget som jeg ville elske at få med i sådan en kurv her. Helst sheet-masker, men disse muddermasker er også ganske fine. Perfekt til en selvforkælelses-aften med ren Jule-hygge.

Hvad ville der være i jeres perfekt Julekurv?

Interesseret i at læse flere Jule-indlæg?
Find tidligere Jule-kalender Indlæg her











Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)