#BlogXMas: Juleinspireret muffins

Jeg kan ikke finde ud af at bage. Eller det kan jeg nok lidt, men jeg har ikke en ovn der er god at bage i. Så jeg gør det ikke ret ofte. Men jeg kan dog godt få nogle okay muffins ud af det, så i dag valgte jeg netop at bage nogle. Men da det jo er Jul, så ville jeg gerne dekorere dem lidt. Jeg synes dog at kage dekorationer er alt for dyre, så jeg gik mine køkkenskabe igennem for at se hvad jeg selv lå inde med. Jeg havde noget flormelis, grøn frugtfarve og en lille tube af sort glasur.

Såå.. nu skulle jeg så bare prøve at finde ud af hvad jeg kunne lave med det. Jeg gik på google, men jeg synes ikke rigtig at der var noget brugbart, så jeg gik gamle gemte billeder igennem og vupti! Der var et billede af muffins med tyk glasur på samt bær og blade i fondant, som fik dem til at ligne "British Christmas Pudding". Og det ser bare så lækkert og sødt ud, så det ville jeg gerne prøve at lave. Bare med glasur som det eneste.

Jeg blandede en meget tyk glasur op af flormelis og vand og hældte lidt af gangen på mine muffins, så det løb i lidt forskellige retninger. Og hurtigt derefter dryppede jeg en enkelt dråbe frugtfarve i resten af min glasur og tilføjede tre dråber af det på toppen af mine muffins. Inden det størknede brugte jeg en spids tandstik til at trække den grønne glasur lidt ud i spidser på hver side af klatterne så de kom til at ligne bladene på en kristtorn. Og da jeg ikke synes særligt godt om den røde farve i Julen så valgte jeg at lave mine bær sorte i stedet for røde. Og det brugte jeg så den sorte tube glasur til. En lille dråbe af gangen og voíla! Juleinspireret muffins! Super simpelt.

Så ja. Dette er min Julebag for i år. Vi har godt nok også Julebag hos de gamle, men jeg tænkte at jeg ville lave lidt herhjemme også. Selvom det slet ikke når op på den mængde og det niveau som vi bager hos dem. :P Og inden I spørger - nej jeg har ikke selv blandet kagedejen. *Haha* Jeg har købt en færdigblandet, hældt det i muffinsforme og bagt dem. For... igen. Jeg kan ikke finde ud af at bage. Don't judge me! *Hahahahah* :P



Interesseret i at læse flere Jule-indlæg?
Find tidligere Jule-kalender Indlæg her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)