Klar til at få Mareridt & Myrekryb i selskab med Nick Clausen?

Reklame for forlaget Facet og forfatter Nick Clausen - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Jeg elsker et godt gys, og hvis de er i små hurtige historier, jamen så er de jo bare det mere hyggelige - eller skulle jeg hellere sige (u)hyggelige? ;) Men altså da jeg så at Facet havde disse bøger - "Mareridt & Myrekryb" 1+2+3 af Nick Clausen iblandt deres udgivende bøger, så blev jeg nysgerrig. Måske de kunne være et godt bud på noget hyggelig (u)hygge læsning denne Sommer? De skulle i hvert fald have en chance og heldigvis var Facet med på at sende dem i min retning så jeg kunne læse og anmelde dem her på bloggen. Og det er hvad jeg er klar med nu.

"Mareridt & Myrekryb" er en serie der indeholder en masse korte noveller. Der er pt. 3 bøger med hele 7 små noveller i hver og de er alle meget forskellige. Jeg vil ikke komme med noget referat af dem, da det ville afsløre for meget af handlingerne, men jeg synes derimod at I selv skulle prøve at læse dem.

Selv ville jeg mene at aldersgruppen for disse bøger er fra teenage-alderen og op. Det er meget let læsning, og selvom jeg er voksen og normalt er til meget høj gys når det kommer til bøger - faktisk generelt - så synes jeg at disse var super hyggelige at læse. De ville faktisk have været perfekte til årets næste ReadAThon i Oktober. *Hehe* Men nu fik jeg dem altså læst nu her og det var faktisk rart med lidt gyser-stemning selvom vi er godt på vej ind i Sommeren.

En detalje jeg især gerne vil fremhæve er de små afsnit som Nick har skrevet til hver novelles slutning. I nogle af dem anbefaler han de bøger der har givet inspiration til hans novelle, eller også deler han oplevelser og tanker han selv har haft som har givet ham idéerne til dem. Det synes jeg er en sjov og faktisk ret fed detalje. Jeg glædede mig hver gang til at læse hvorfor lige netop han havde fået inspirationen til den pågældende historie. Og nogle gange kunne jeg faktisk nikke genkendende til det han skrev da jeg selv har tænkt eller oplevet noget lignende før. Så det var en forfriskende og anderledes detalje, som jeg synes gjorde disse bøger specielle og derfor også gav den rating som jeg har givet dem. Og så var novellerne jo også gode.

Så er I også klar til at læse små historier, som giver jer både Mareridt & Myrekryb? ;)

Min Goodreads rating:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)