
Og nu hvor vi er ved de lamper - så har jeg faktisk fået købt mig en ny. Jeg fik min første elektriske duftlampe sidste år, og det er min elskede græskarlampe som jeg har stående i køkkenet. Og siden jeg fik den hjem er jeg faktisk blevet ret forelsket i den elektriske side af duftlamperne. Jeg slipper for at skulle købe fyrfadslys hele tiden og slipper derfor også for den sod som de jo desværre afgiver. Så derfor foretrækker jeg efterhånden mere de elektriske. Også selvom de gør placeringen af dem en smule besværligt da det kræver at der er adgang til strøm. Men de er altså fantastiske!

Planen var godt nok at vente til Maj så jeg kunne købe den til mig selv i fødselsdagsgave, men da hun nævnte at der kun var 10 stk så vidste jeg jo godt at den ville forsvinde ret hurtigt. Så hvis jeg ville have en chance så skulle det være nu. Og jeg fortryder på ingen måde. Den har den helt perfekte størrelse og er simpelthen bare så fin! Og så ligner den jo lidt en moderne version af en heksegryde. :P Den har tre ben! Den mangler bare lige en hank eller et par håndtag så ville den ligne en gryde. Men ja det med benene var altså også en af årsagerne til at jeg faldt for den. ;)

Duften hedder "Citrus Explosion" og den er perfekt! Den dufter af appelsin, lime, grapefrugt og citron - citrus når det er bedst. Super frisk. Den vil være virkelig god i stuen men så sandelig også i køkkenet - hvor jeg regner med at bruge den. De produkter jeg bruger derude (opvaskemiddel, håndsæbe osv) er nemlig med citrusduft, så det er helt perfekt. Glæder mig allerede til at tage den i brug.
Nu kan Foråret og Sommeren bare komme an. Jeg er klar! :D












Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)