Reklame for forlaget Tellerup og forfatter Charlotte Fischer - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Oliver lever sammen med sin far, papmor og hans to nye søstre - hvoraf den ene er hans tidligere kæreste Lucia. Lucia har været mål for en ondskabsfuld dosis mobning grundet en lækket video, men hun lader sig ikke påvirke af det. Eller det skulle man tro. For selvom hun bliver kaldt for skolen største slut så er det slet ikke sådan det i virkeligheden er. Men hun har sin nye storebror til at beskytte sig. Oliver er nemlig en af de populære drenge som er god til alt. Selvom det ikke helt er sandt. For han er slet ikke så stort et glansbillede som man skulle tro. Han kæmper alt hvad han kan for at holde på sin status. Men kan han blive ved med det? Og er hans forhold til den smukke Juliane ved at være slut for alvor?
Juliane er tvilling. Hendes bror Jules ligner hende næsten på en prik. Men for tiden kunne de ikke være mere forskelige. Hun lever som en alm. ung kvinde hvorimod hendes bror er alvorligt syg og har brug for et nyt hjerte for at overleve. De lever sammen med deres overbeskyttende mor og overarbejdende far. Juliane forsøger at overleve skolen på bedste vis - eller måske ikke helt. Stofferne og pillerne får hende til at ligge låg på følelserne og tankerne. Og hun føler at hun bliver kvalt derhjemme. Derfor er det hårdt for hende at hendes bror er sengeliggende. Hun ønsker at han skal leve. Komme ud. Men det kræver et hjerte. Men hvem skal dø for at han kan få sådan et?
Bilal og hans storebror flygtede til Danmark da de var små. Og det har ikke været let. Bilal er klog, men han er fanget i et skidt miljø grundet sin brors handlinger. Og det ender en dag med at koste en ung pige livet. Bilal burde støtte sin bror, men han kan ikke have et liv på samvittigheden og det ender med at åbne en mulighed for ham - at komme ud af bandemiljøet og endelig gøre noget med sit kloge hoved. Han bliver nemlig tilbudt en plads på Agathe Kilde skolen. Og her møder han den smukke Lucia og hendes storebror Oliver og bliver hurtigt venner med en anden helt ny elev, Jules.
Jules har fået et nyt hjerte og har nu mulighed for at leve et alm. liv. Eller.. helt almindeligt er det ikke. Hans mor ser helst at han bliver hjemme så hun kan passe og pleje ham, men han føler sig kvalt. Måske havde hans søster ret? Er der noget galt? Og er der noget galt med ham? Oliver lader til at hade ham, men Jules er stadig voldsomt tiltrukket af ham. Han ved at det er forkert, men han kan ikke lade være. Han kan ikke lade Oliver være.
Følelserne går højt i den lille gruppe og der er ikke langt fra had til kærlighed og de bliver ikke skånet for skrammerne. Hemmeligheder bliver afsløret, følelser kommer udenpå huden og hvis de skal overleve bliver de nødt til at stå sammen. For de har en ubrydelig rød tråd som holder dem sammen. Eller er den nu også så ubrydelig?
Her får det uperfekte og skandaløse lov til at komme frem, og de unge med sår på sjælen finder hinanden og står stærkere sammen. Hvis de tør. Og jeg var i hvert fald ikke skuffet. Jeg læser gerne mere om de kaotiske unge på Agathe Kilde skolen. Give me more!
★★★★✩
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)