Anmeldelse af serien "Arias fortælling" af Ida Søby Fogh

Reklame for forlaget Facet og forfatter Ida Søby Fogh - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.

Jeg blev meget overrasket da jeg modtog de første to bøger i "Arias fortælling"-serien af Ida Søby Fogh igennem forlaget Facet. Jeg vidse ikke at de kom, og da jeg ikke kendte til forfatteren eller serien, så havde jeg ingen fornemmelse af om bøgerne ville være noget for mig. Men da jeg fik læst lidt op på dem og så forsiderne, så blev min nysgerrighed vagt med det samme. For jeg ELSKER fantasy og så fandt jeg også hurtigt ud af, at flagermusene, der er illustreret på bøgerne, er en stor del af historien. SÅ var jeg solgt! Så jeg kastede mig over dem ret hurtigt og nu er den tredje og sidste bog også udkommet, så det er blevet tid til at komme med min anmeldelse af serien.


"Kaldet"
Aria er forældreløs, men bor og arbejder hos en urtekræmmer hvor hun smugler urter ud til de kunder der fast skal have hjælp. Hun blev efterladt som nyfødt og kun med en kappe viklet omkring sig og en rusten amulet med en grøn sten. Urtekræmmeren har ikke fortalt hende noget omkring hendes ankomst, og mystikken er ved at gå Aria voldsomt på. For hun ved at hun skjuler noget for hende. Og hemmelighederne bliver kun flere da de begynder at få problemer med Regiusregimets gardere. De patruljerer oftere omkring barakkerne og da der går rygter om at de har fundet nogle forbandede opstår der hurtigt panik.

De forbandede er blevet udryddet. Sammen med dyrelivet og naturen. Alt sammen ren ondskab og med onde kræfter. De er ikke velkomne i de evneløses verden. Men der er noget som ikke føles rigtigt. Aria kan ikke finde svaret, men en dag opdager hun at de forbandede og evneløse slet ikke er så forskellige. I hvert fald ikke når det kommer til det ydre. Så hvordan kan man vide om man er det ene eller det andet?

En dag får hun besked om at rejse væk. Der er ikke længere sikkert for hende at blive hos urtekræmmeren. Deres leverandør af urterne, Sul, skal tage hende med væk til et sikkert sted. Til de forbandedes sted. Men var de ikke blevet udryddet? Og hvordan kan der være mere sikkert for hende hos fjenden end hos sine egne? Og hvorfor bliver de forbandede ved med at blive beskrevet som de velsignede? Har hun levet på en løgn? Og hvis hun ikke er evneløs, hvad er hun så? En forbandet/velsignet? Urtekræmmeren når at fortælle en smule om hendes ankomst ved hendes dørtrin, men det er langt fra nok. Det giver ikke meget for Aria at gå videre med. Men hun har ikke noget valg. Hun bliver nødt til at rejse.

Da hun endelig er ved at falde til det nye sted - som slet ikke er som forventet - tværtimod - bliver hun mødt af en skræmmende erkendelse. Hun er ikke den hun troede at hun var. Og det viser sig hurtigt at hun ikke længere kan skjule sig. Eller sin evne. For sådan en har hun. Men hvad betyder det? Hvad kan hun gøre for at forhindre krigen i at blive deres endeligt? Har de aflæst det hele forkert? For hun er jo ikke noget specielt.. eller? Burde de ikke finde Den Sidste Velsignede i stedet for? Den person er jo spået til at være svaret på deres problemer.

Min Goodreads rating:
★★★★✩


"Synet"
Aria er ankommet til Evneakademiet i de velsignedes verden. Men hun skal passe på ikke at blive afsløret som en halvblods og folk må ikke vide at hun er i besiddelse af en artefakt fra den gamle verden. Så hun bliver nødt til at lyve. Om alt. Men det bliver svært. Hun ender på hvisker-holdet og skal her arbejde på at kunne bruge sin evne. Men er hun en hvisker? Noget tyder på det. Men så alligevel ikke. Hun kommer ingen steder med undervisningen og hun kan ikke længere høre sin flok uden sin amulet. Hvorfor vil det ikke virke? Hun kan ikke indvie sine nye venner på akademiet i hendes hemmeligheder. Hun er alene. Eller det troede hun.

På en af sine ulovlige udflugter støder hun på et velkendt ansigt. Theis. Drengen som boede på den gård som hun kalder for hjem i de velsignedes verden. Men hvad laver han her? Hvad er der sket siden han er tvunget til at tage væk fra sit hjem? Sandheden går langsomt op for hende og selvom hun endnu ikke kan styre sine evner, så bliver hun nødt til at tage tilbage til de evneløses verden og stoppe det der er ved at ske med de velsignede der. Men planen går ikke helt som planlagt.

Alt har forandret sig i Den Hvide By. Regiusregimet har overtaget hele byen og alle velsignede er blevet indfanget. Og hun er tæt på at slutte sig til dem i fangekælderen under slottet. Men ud af skyggerne dukker en uventet hjælp op. En hun troede hun aldrig skulle se igen. Og det er nu op til dem at få befriet fangerne inden de skal brændes på bålet. Men er det en umulig opgave? Aria har endnu ikke styr på sine evner og under en flugt mister hun sin amulet. Er alt håb ude?

Det er nu altafgørende at hun finder ud af hvem der er hendes venner og fjender. Og at hun finder adgang til sin evne. Eller evner. Hun kommer et skridt tættere på sandheden om sig selv og får indsigt i hvem Den Sidste Velsignede er og hvad der skal til for at vinde krigen. Men det afhænger af at hun kan komme tilbage til de velsignedes verden og advare inderkredsen. I live..

Min Goodreads rating:
★★★★✩


"Lyset"
Aria er stadig ved at komme sig efter redningsaktionen i Civitias og sorgen over at miste Woot. Og over at Sul stadig ikke er ved bevisthed. Men de fik de fleste tilbage til de velsignedes verden, Eoyerim, i sikkerhed. Og her befinder hun sig nu. På Esterdell borgen. Hun skal præsenteres for inderkredsen - Eoyerims herskere og evneklanledere - som Den Sidste Velsignede. Den som skal stoppe Regiusgregimets magt inden de udrydder alle velsignede. Hun skulle åbenbart mestre alle evner og være den eneste der kan få profetien til at gå i opfyldelse. Profetien som skal bringe naturen tilbage i de evneløses verden og sikre evnernes overlevelse. Og derfor skal hun lære og træne en masse før de skal i kamp.

Aria skal testes for hendes evner så inderkredsen kan få bekræftet deres mistanke og give Aria den sidste brik hun skal bruge for at kunne finde de brikker de skal bruge til deres sejr. Og tiden er knap. De evneløse anbriber yderportene og det er kun et spørgsmål om tid før fjenden slipper igennem.

Aria lider flere store tab og må kæmpe for sit liv. Hendes chance for at finde sin biologiske far og finde svar på hvem hun er, er blevet markant mindre og presset på hendes skuldre er tæt på at presse hende i knæ. Men profetien skal opfyldes - også selvom hun må give afkald på de ting og personer hun holder allermest af. Det er op til hende at redde folket og de to verdner. Men viser det sig alligevel at blive for stort et pres? Er opgaven for stor en mundfuld?

Der skal et mirakel til for at vinde krigen og standse mørket der truer over deres hoveder, og det er ikke alle som havde set den drejning det ender med at tage. Og prisen er utroligt stor. Især for Aria. Hun skal nu vænne sig til en ny fremtid. Vil en være trist? God?

Min Goodreads rating:
★★★★✩

En virkelig spændende fantasy serie som handler om forelskelse, identitet, store tab, fremmedhad og svære valg. Jeg elsker at historien indeholder en god portion af magiske evner og mystik. Kontrasten imellem de evneløse og velsignede er hjerteskærende, og det er med stor spænding at vi følger Aria i hendes søgen på svar om hvem hun er, hvor hun hører til og hvad hun må tage af beslutninger for at overleve denne grusomme og magiske verden.

Jeg er positivt overrasket over denne serie, og jeg elsker virkelig detaljen med flagermusene og deres store rolle i historien. Jo ræven er mit absolutte favoritdyr, men på andenpladsen kommer altså flagermusen. Jeg har en STOR svaghed for dem. Så det var - som beskrevet i starten - som sagt også en af de ting der først vagte min interesse vedrørende disse bøger, og jeg er på igen måde blevet skuffet. De er en fed detajle og jeg elsker at Aria har så stor en tilknytning til dem.

Jeg vil ikke afsløre ret meget mere da jeg mener, at I selv skal have en chance for at få fornøjelsen af at læse bøgerne. For jeg kan varmt anbefale jer at læse serien. Og jeg vil personligt mene at en yngre generation vil elske den! Mit teenager-jeg ville have slubret den i mig hvis jeg fik den stukket i hænderne dengang.