Reklame for forlaget Gyldendal og forfatter Lisa Holmfjord - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Jeg er næsten flov over at erkende, at jeg i år fandt nogle bøger gemt væk i mine bogreoler, som jeg endnu ikke havde fået læst, selvom jeg havde fået dem tilsendt til anmeldelse, og deriblandt var denne bog
"Døden er kun et øjeblik" af Lisa Holmfjord. Undskyld
Gyldendal og Lisa! Men jeg besluttede mig så derfor for at sætte dem frem så jeg endelig ville få dem læst.
Og nu har jeg så fået læst
"Døden er kun et øjeblik" og jeg er klar med min anmeldelse til jer. ;)
Esther er på flugt. På flugt fra sin voldelige ægtemand. En mand som er vellidt blandt mange, og som med sin lægetitel har folk i sin hule hånd. Men Esther er bange for at miste livet hvis hun bliver hos ham. Så hun har søgt skjul på et krisecenter. Men hun er ikke i sikkerhed. Hun bliver overvåget. Er det ægtemanden? Eller en tilfældig person som bare befinder sig de samme steder som hende? Og ikke nok med det, men grundet hendes alkoholproblemer kan også blive et problem for hendes plads på krisecentret. Men det må og skal skjules, da hun ikke kan undvære de stærke dråber. De er det eneste som holder minderne og smerterne væk og får hende til at glemme sine psykiske problemer. Men det er nemmere sagt end gjort, og der går ikke længe før det bliver opdaget af de andre kvinder på centret. Og selvom hun nu er blevet skilt så giver manden ikke op. Men er hun stærk nok til at sige fra når han dukker op?
David arbejder som privatdetektiv efter at være blevet fyret som betjent. Han har et rodet privatliv og har efterladt flere kvinder med knuste hjerter. Inkl. den kvinde som han nu har fået til at opgave at skygge. Og det går hurtigt op for ham, at der foregår noget virkelig skræmmende og at hendes situation er livstruende. Men da han ikke længere er betjent er det begrænset hvad han kan gøre. Men det betyder ikke, at han ikke vil grave dybere for at finde ud af hvor alvorligt det er. Og det er en del værre end han troede.
Sagen er fuld af mystiske dødsfald, løgne, vold, manipulation og mistanke om forgiftning. Det er nu blevet et kapløb mod tiden om at få stoppet endnu et dødsfald. Men er det for sent for Esther? Og vil de kunne få stoppet en seriemorder som er mester i at krybe udenom?
Dette er en psykologisk thriller/krimi der er right up my ally! Jeg har virkelig nydt bogen, og jeg glæder mig helt enormt til den næste bog. For det er heldigvis den første bog i hendes krimi-serie! Jeg sad faktisk imens jeg læste og tænkte, at det ville være trist hvis dette var en enkeltstående bog, men det er den heldigvis ikke. Åhhh Lisa jeg håber snart du er klar med den næste!
Jeg elsker at der hele tiden dukker nye ting op i forbindelse med denne efterforskning. Spændingen holdes igang hele vejen igennem og man bliver mere og mere bidt af detajlerne. Eller jeg gjorde i hvert fald. Jeg glæder mig til at følge David, Esther og måske endda Layla i de næste bøger?
Min Goodreads rating:
★★★★★
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)