Reklame for forlaget Mellemgaard og forfatter Mona Hawthorn Andersen - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
"I Guds skabte billede"
Sophie mistede sine forældre da hun var helt lille og blev derefter kastet frem og tilbage imellem forskellige plejefamilier og børnehjem. Plejefamilier som førte hver deres mareridt med sig. Mareridt som Sophie stadig slås med. Hun har fået opbygget et had til voksne mænd der forgriber sig på unge mennesker og det har påvirket hendes voksne liv - også jobmæssigt. Men nu starter hun på en frisk. Og hun ønsker at finde et sted hvor hun passer ind og føler sig tryg. Måske hun vil finde det her?
Sophie har fået nyt job hos afdelingen for personfarlig kriminalitet og den første sag der lander på deres bord er en mordsag hvor en 15-årig dreng er blevet bestialsk myrdet og byens befolkning er overbeviste om at det trækker tråde til nogle gamle mordsager som også omhandlede unge mennesker der blev seksuelt mishandlet og derefter myrdet. Men Sophie er overbevist om at de skal finde morderen tættere på offeret. Og jo længere hun graver i sagen til trods for modstand fra chefen og andre på holdet, jo mere bliver hun sikker i sin sag. For det viser sig hurtigt at morderen ikke er færdig endnu. Og fællesnævneren er den samme familie og et religiøst budskab.
Men hvem står bag disse forfærdelige drab? Hvem har noget at skjule? Hvad er der sket? Og er der nogen der dækker over vedkommende? Sophie og hendes kollegaer er i et kapløb med tiden. Hvis ikke de snart får løst gåden så kan familien ende med at blive helt udryddet. Hendes kollegaer indser langsomt hvor stort et aktiv Sophie kan blive for deres hold, da hun i sidste øjeblik finder det fældende bevis. Nu skal de bare have fanget denne forskruede morder før vedkommende slipper væk.
★★★★✩
"Jægerens skygge"
Sophie er ved at falde godt til på arbejdet, men det er efterhånden svært at koncentrere sig når Thor smiler til hende eller sidder og står for tæt på hende. For selvom kemien er stærk imellem dem, så formår hans nu forlovede altid at få ham til at trække sig tilbage. Og nu har hun for alvor fået sat snor i ham. De skal have et barn. Men er det Thors? Sophie tør ikke længere at håbe på at han vælger hende, så hun ligger alle sine kræfter og opmærksomhed i arbejdet. Og da hun en dag falder over et lig på sin løberute bliver holdet hurtigt opmærksomme på at de nu er på jagt efter endnu en syg stodder der hader kvinder. Kvinder som bliver bortført og mishandlet på groveste vis over flere dages tid. Kvinder som en på holdet har en form for tilknytning til. Men hvordan hænger det sammen?
Sporene viser sig at have forbindelse til en lokal rockerbande og afhøringerne sættes straks igang. Men sporene lader til at ende blindt. Og da endnu en kvinde forsvinder får de endnu et spor at gå efter. Kvinderne har modtaget trusler før deres bortførelser. Men hvordan finder gerningsmanden frem til dem? Hvem er han? Er det en der er kendt i bybilledet? Måske endda tættere på end de tror?
Sophie og resten af holdet trænger sig langsomt ind på gerningsmanden og sagen ser nu ud til at være langt større end de troede. Der er langt flere ofre i kølvandet på denne morder. Og hvis ikke at Sophie passer på så kan hun ende med at være endnu et offer for hans hænder. Derfor er det altafgørende for dem at finde frem til de svar som gemmer sig i mørket. I fortiden. Fra Anden Verdenskrig. Men kan de nå det før det er for sent?
★★★★✩
"Fange til døden"
En hundelufters hund finder på en indhegnet mark knogler begravet, og det bliver starten på en stor og skræmmende sag for Sophie og holdet for personfarlig kriminalitet. Knoglerne er en del af et menneske og det er kun ét ud af mange skeletter de senere finder begravet der. Og alle har samme typer for skader. De mangler alle højre hånd, har fået kraniet skåret op og resten af knoglerne viser tydelige tegn på kamp og slemme skader over en længere periode. Hvad har de været udsat for? Har det forbindelse til den gård som ejeren af marken bor på? Er ejeren selv involveret? Der foregår noget mistænksomt og Sophie er overbevist om at sagen er større end først antaget.
Da en ansat på gården et par dage senere også findes død, bliver det hurtigt tydeligt at de snart bliver nødt til at finde de skyldige før de står med endnu flere lig. De starter deres undersøgelser af de resterende ansatte og anbragte kriminelle unge, som bor på gården hvor de afsoner deres straffe. Og der går ikke længe før Sophie falder over spor som giver et skæmmende billede af forsøg på kropsdele og mulige bortførelser af unge mennesker verden over. Og der er tegn på at der er flere gerningsmænd. Nu skal de bare finde beviser for hvem der er indblandet før de slipper væk. Eller dør.
Sophie har det med at havne i de farligeste situationer, da hun er villig til at tage utraditionelle skridt i jagten på gerninsmændende og denne sag er igen undtagelse. Den kan nemt blive hendes sidste hvis ikke hun passer på. Én forkert bevægelse og hun kan hurtigt blive en del af den farlige leg som gården danner scene for. En leg bestående af optrænede og hjernevaskede slaver der skal kæmpe for deres liv. Kampe i en arena. Og tiden er ved at løbe ud for dem. Men kan Sophie og hendes partner Thor slippe derfra i live?
★★★★✩
"Staven"
Sophie og Thor slap i sidste øjeblik ud med livet i behold fra deres sidste sag. De har haft brug for at hele og passe på deres fælles ufødte barn som de ved en overraskelse opdagede at Sophie allerede bar rundt på under jagten på morderne. Og da de så småt vender tilbage på jobbet bliver deres liv igen hurtigt kaotisk, da Thors lillebror forsvinder fra den lukkede psykiatrisk afdeling, som han har været på siden han blev dømt for deres forældres drab, og hvor hans kontaktperson findes dræbt. Gerningsmanden har brugt samme metode som i forældrenes sag. Har Thor taget fejl? Har lillebroren alligevel været skyldig helt fra start af? Eller er denne "Staven" virkelig? Har der hele tiden været en morder løs som nu har besluttet sig for at udrydde dem en gang for alle?
Thor er sikker på hans uskyld og det er nu op til ham at få renset sin lillebror for mistanke og finde den rigtige morder. Gerne inden vedkommende får dræbt flere som de holder af. Men hvor skal de begynde eftersøgningen? Er det en de kender? En der måske er tættere på dem end først antaget? Sagen viser sig at have spor af tidligere og uhyggelige forbrydelser og jo mere de får gravet frem, jo mere lader det til at gå galt. Folk bliver uvidende angrebet og eksperimenteret på og det er for alvor ved at gå galt da ingen har mistanke til personen i skyggerne.
Da det går op for dem hvem der står bag er deres verden tæt på at styrte i grus. Flere liv står på spil, en ny kidnapning finder sted og gerningsmanden er forsvundet. Nu må de sætte alt ind på at få løst sagen. Koste hvad det koste vil. Men er det for sent?
★★★✩✩
Dette er en hæsblæsende krimi-serie med skræmmende mordsager, indviklede familiehistorier, humor og fantastiske karakterer. Masser af grumme udfordringer og uhyggelige episoder som får pulsen op og ringe. Jeg kan varmt anbefale jer at give denne serie en chance.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)