Reklame for forlaget Cicero og forfatter Rachael Lucas - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
I kan læse mine anmeldelser af de tre første bøger her: "Vinter i Applemore", "Forår i Applemore" og "Sommer i Applemore". Og nu er det tid til min anmelelse af "Jul i Applemore" og den får I her. :)
Harry Robertson ejer det lille hotel i Applemore og takket være en velgører har han nu mulighed for at renovere og gøre stedet mere moderne og arbejde på hvad der ellers har brug for at blive fornyet og repareret. Men renoveringsplanerne bliver forpurret da en influencer dukker op i byen kort før jul og forelsker sig i Applemore. Hun vil giftes til jul og det skal afholdes i hotellet. Hvilket er et problem. Harrys tidsplan holder derfor ikke længere. Alt skal planlægges om, og det er ikke det eneste tidspres han er under. Nyheden om at Polly måske flytter fra Applemore er endnu en ting han nu bekymrer sig om. For han elsker hende. Men hun er hans ven. Og han ved ikke om deres venskab vil kunne holde til et afslag hvis han tilbyder hende mere end det.
Alle i Applemore beslutter sig for at hjælpe til med forberedelserne til det forestående bryllup, men det bliver ikke uden udfordringer. Udfordringer som kan betyde at alt falder i vasken. Brylluppet, hotelrenoveringen og de voksende følelser imellem Poppy og Harry. Vil de finde en løsning før det er for sent at redde det hele? Vil Polly og Harry finde modet til at erklære hinanden deres kærlighed før hun beslutter sig for at forlade dem alle for et mere spændende liv i storbyen? Vil et julebryllup måske være det der i sidste ende skal til for at bringe dem sammen?
Nu har vi mødt alle fire Fraser-søskende og jeg er slet ikke klar til at slippe dem og Applemore. Jeg ville ønske at der kom flere bøger i serien, men jeg ved at det gør der ikke. Jeg elsker denne serie og jeg synes at alle der er til feelgood-serier bør læse den. Den kommer med store anbefalinger fra mig.
★★★★✩
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)