Reklame for forlaget Cicero og forfatter Kat Ailes - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Jeg har nu fået den læst og er klar med min anmeldelse. Endte jeg med at måtte sluge min første fornemmelse? Endte den alligvel med at overraske mig? Læs med her. ;)
Men gruppen er overbevist om at de kan finde beviser som politiet ikke vil opdage før det er for sent. For de var der jo. Lige der hvor mordet skete. Og de kender måske morderen? Kan det være en af dem der deltog på fødselsforberedelses-holdet? Eller var det en udefrakommende? Og hvorfor skulle butiksejeren dø? Hvad var motivet? For der må da være et?
Hvad der skulle være en rolig barsel bliver hurtigt til en hektisk jagt på en morder, og jo mere kvinderne graver ned i byens og befolkningens historie, jo mere indviklet bliver sagen. Men er de helt forkert på den? Er de kommet ud på et sidespor som de ikke burde blande sig i? Eller har de fat i noget? Alice er overbevist om at hun har svaret. Og det viser sig hurtigt at det ikke var helt tilfældigt at hun ankom til Penton. Det var ikke et tilfælde at nogen af dem bosatte sig i det smukke Cotswold Hills. Flere havde deres motiv for at tage dertil, men ikke alle med et lige rent et af slagsen.
Indrømmet - da jeg læste at det handlede om en gruppe gravide kvinder, tænkte jeg ikke at bogen ville være noget for mig. Men.. jeg blev overrasket. Positivt. For humoren er i top og selvfølgelig ender hovedpersonen med at komme ud i pinlige situationer som man ikke kan lade være med at grine lidt af. Og selve mordgåden er spændende og virkelig overraskende. For selvom der sker mange mystiske ting, så var der på intet tidspunkt hvor jeg gættede hvem gerningsmanden var.
Jeg havde egentlig kun tænkt mig at give bogen tre stjerner, men den fortjener mere. Så derfor fik den fire. Jeg har grint, gispet og hygget mig. En anbefaling værd hvis I er til hyggekrimier fuld af humor og et lille twist. ;)
★★★★✩
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)