Reklame for forlaget Flamingo og forfatter Ashley Poston - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.

MEN! Kunne den så leve op til min pludselig og eksplosive reaktion? Find ud af det her. ;)

Hendes karriere er så godt som død. For hvordan skal hun kunne nå at skrive en bog færdig når hun ikke længere kan tro på det hun skal overbevise læserne om? Og da hendes familie pludselig kommer med den værst tænkelige nyhed der er tæt på at knække hende for alvor? Hun må tage fat om ét problem af gangen. Først - hendes fars begravelse. Og det betyder at hun bliver nødt til at vende hjem efter 10 års fravær. Forhåbentlig kan det blive et kort besøg. Men de planer ændrer sig hurtigt. For pludselig dukker et spøgelse op på hendes dørtrin. Et spøgelse som hun på ingen måde havde forventet ville dukke op. Et spøgelse der var pænt meget i live dagen før. Hendes nye redaktør, Benji Andor.
Hvad er der sket? Hvordan er han endt hos hende så langt hjemmefra storbyen? Og hvorfor kan han ikke huske noget? Han er dødforvirret og Florence beslutter sig for at hjælpe ham. For der må være en årsag til at han er dukket op hos hende. Men jo mere tid de tilbringer sammen jo mere ondt gør det. Følelser de ikke burde have begynder at blomstre. De nyder hinandens selvskab for meget. Og selvom Florence ved at han skal sendes videre er ingen af dem klar til at tage afsked. Men en dag vil han forsvinde. Eller vil han? For intet er som de troede.

Det sker ikke så ofte at jeg tudbrøler med tårer og snot løbende ned af ansigtet på grund af en bog, men jeg skal da lige love for at denne var én af dem der kunne få så voldsomme hulk ud af mig. Av mit hjerte! Jeg kan selvfølgelig grine af det nu, men da jeg lagde bogen fra mig tilbage i efteråret hvor jeg læste den, tudede jeg længe efter jeg havde vendt den sidste side. Og jeg skrev straks til en af dem jeg vidste der også var igang med at læse den for at advare hende. Jeg elsker når bøger kan grave sig så dybt ind hos mig og flå det hele i stykker. I know. Something must be wrong with me. Men sådan en kærlighedsroman er simpelthen bare FANTASTISK i mine øjne!
★★★★★

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)