Anmeldelse af "Jagten på Rubinringen" ("Lucius Wing" 1) af Juliana Alicja Zink

Reklame for forlaget Krabat og forfatter Juliana Alicja Zink - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Jeg må indrømme at det der først tiltrak min opmærksomhed med denne bog var forsiden. For wow altså! Den er så meget lige noget for mig. Men da jeg så læste bagsideteksten, så blev jeg også nysgerrig på selve historien. Og da Forlaget Krabat tilbød at sende mig den til anmeldelse sprang jeg straks til og sagde ja tak. Det er Julianas debut roman og starten på en ny dansk fantasy serie såå.... og hun er en fellow boganmelder på instagram! Så selvfølgelig skulle jeg da læse og anmelde den. Og det lyder som en super spændende serie. Men kunne første bog så leve op til mine forventninger?

Lad os finde ud af det. Her kommer min anmeldelse af "Jagten på Rubinringen" fra serien "Lucius Wing". ;)

Dagen hvor Lucius Wing fylder 14 år begynder han at lægge mærke til hvor mærkeligt hans forældre opfører sig. Hans mor virker nervøs og hans far virker mere fæl i humøret og mørk. Og da hans mor pludselig forsvinder og efterlader ham en mystisk ring i en skjult gave, er det tæt på at knække Lucius. Hvad han troede skulle blive en god dag er nu blevet den mørkeste i hans liv. Hvorfor ville hun forlade ham? Og hvorfor virker hans far ikke til at være ked af det? Hvorfor virker han.... glad? Især da hans mor erklæres død og hendes begravelse viser sig at være til alt andet end til ære for hende. I stedet virker hans far til at ville fejre noget. Og Lucius er åbenbart midtpunktet. Hans far siger nogle mærkelige ting og taler grimt om hans mor. Lucius mærker vreden vokse. Men det er ikke det eneste. Hans ryg brænder. Og hvad der foregår deromme lader til at gøre hans far rasende. Alt går så stærkt. Hans far angriber og Lucius forsøger at forsvare sig selv. Og det han ser inden alt bliver sort skræmmer ham.

Lucius vågner op i en helt anden virkelighed end den han kommer fra. Uden sin mors ring. Og nu med vinger! Og han får fortalt at han skal starte på en magisk skole kaldet Pennala Akademi hvor han skal lære at... bruge magi? Han er forvirret og hans verden er i ruiner. Han lærer om en ældgammel krig som stadig truer i mørket. Han lærer om den forsvundne dronning af fjervingerne som alle mindes hvert år. Og om den onde mørke konge af lædervingerne som er deres største fjende. Han ved ikke hvad han skal gøre med al den information og han føler sig ikke velkommen. Især ikke da han finder ud af hvem hans far virkelig er. Og at alle hader Lucius fordi han ligner ham.

Lucuis finder til trods for hadet og modstand et par venner og han får ved et uheld trukket en menneskepige ind i deres verden. Han indser at han måske alligevel hører hjemme iblandt de andre. Og sammen vil de prøve at finde Lucius' ring. Men alt er dækket af hemmeligheder og bedrag som langsomt bliver afsløret og Lucius opdager at hans forældre aldrig har været dem han troede de var. Og at han nu står midt i en krig som kun han kan ændre på. Men han er jo bare en ung dreng! Hvad kan han gøre? Og hvem kan han stole på? Er han virkelig så stærk som de alle påstår? Eller vil han skuffe dem alle og bringe dem i fare?

Dette er en utroligt spændende dansk debut fantasy roman, som er første bog i en serie fuld af magi, magtkampe, animaer, fjervinger, lædervinger, farlige væsner, krig og mørke hemmeligheder. Dette er starten på en - tror jeg - virkelig fantastisk serie og jeg har på fornemmelsen at vi bliver forkælet med flere forskellige lækkerier i de kommende bøger. Der er få hints i den første bog og det bliver spændende at følge vores hovedperson, hans venner og den personlige udvikling vi bliver vidner til. Især én detalje vil jeg vente spændt på og krydse fingre for vil udvikle sig til... noget der vil få ens hjerte til at smelte. ;)

Juliana du har skrevet en helt igennem fantastisk historie og jeg er er allerede klar på den næste bog. Jeg elsker allerede Lucius og hans venner - især ræven Barny! Åhhh mit ræve-elskende hjerte skreg muligvis en smule da jeg læste om ham og fandt ud af at han er en del af historien nu. Det gør mig glad. :D

Min Goodreads rating:
★★★★✩

Anmeldelse af "Phantasma" ("Wicked Games" 1) af Kaylie Smith

Der er mange hypede bøger på de sociale medier, og jeg har efterhånden en lang liste med bøger som jeg gerne vil købe og læse. Og det samme var gældende da jeg stødte på serien "Wicked Games" af Kaylie Smith som straks blev skrevet på. Og nu har jeg endelig fået de to første og indtil videre udgivne bøger købt hjem. Jeg troede til at starte med at det var en duologi, men nææææh nej.. ;) Der kommer i hvert fald én bog mere. Så den ser jeg frem til når den tid kommer.

Men nu til det som dagens indlæg handler om. Nemlig anmeldelsen af den første bog i serien - "Phantasma". Den får I nemlig her.

Ophelia Grimm og hendes søster, Genevieve, står pludselig overfor en virkelig hjerteskærende situation. Ikke nok med at de meget pludseligt mistede deres mor, men nu står de også til at miste deres hjem. Og Ophelia har nu fået ansvaret for at føre deres mors arv som necromancer videre. Et stort ansvar som hun endnu ikke var klar til at stå med. Og nu har hendes søster pludselig fået den idé at hun vil finde på en løsning og forsvinder før Ophelia kan nå at standse hende. Og da hun finder ud af hvad Genevieve har fået rodet sig ud i bliver hun nødt til at følge efter for at redde hende.

At deltage i det dødsspillet Phantasma kan kun ende galt. Overlev spillet eller dø. Og forelsk dig aldrig under spillet da du derved bliver forbandet for livet. Men Ophelia er kun interesseret i at finde sin søster og forlade spillet derefter. Hvilket dog viser sig at blive nemmere sagt end gjort. For Ophelia finder ud af at det ikke bliver helt så simpelt som hun troede. Udover de ni prøvelser skal hun også se sin værste frygt i øjnene og blandt de labyrintiske korridorer, forførende dæmoner, andre utilregnelige deltagere og hemmelige rum bliver hun viklet ind i et spil der kan koste hende mere end livet. Hendes hjerte.

Det irriterende og arogante spøgelse, Blackwell, vil ikke lade hende være. Og da han tilbyder hende sin hjælp imod at hun hjælper ham med at slippe ud af Phantasma, må hun genoverveje sine planer. Men kan hun stole på ham? Kan hun beskytte sit hjerte? Kan hun klare sig uden hans hjælp? Ophelia bliver nødt til at satse alt hun har. Og måske får hun mere ud af det end hun havde regnet med. Men er det nu også en god ting? Vil afsløringen af hendes families hemmeligheder gøre mere skade end gavn? Og vil hun nogensinde finde sin søster igen? Vil hun slippe levende fra Phantasma?

Dette er en virkelig skøn gotisk dark romantasy som hurtigt er blevet populær hos læsere verden over. Vi bliver forkælet med masser af humor, dæmoner, spøgelser, magiske væsner, dødelige spil, begær, drama, mystik, hjertesorger, farer, udfordringer og masser af spænding. I "Phantasma" bliver vi trukket ind i et dødsspil som er fuld af bedrag, hemmeligheder og straffe. Et spil som få kommer levende ud fra. Og den vigtigste regl af dem alle er at du aldrig må forelske dig under spillet. For dét vil føre til den største straf af dem alle. Medmindre man er nøglen til at stoppe spillet for good.

Wow! Jeg var ikke igennem ret mange kapitler i "Phantasma" før jeg var totalt hooked og forelsket i denne serie. Jeg elsker humoren. Jeg elsker kemien imellem Ophelia og Blackwell. Og så elsker jeg at man får en masse mystik og udfordringer som afslører hemmeligheder der skaber en rød tråd igennem hele historien. Og selvom det er en gotisk og dark fantasy, så må jeg indrømme at mit følelsesregister blev godt rusket igennem da mit hjerte blev flået i stykker sidst i bogen. Både på en god og dårlig måde. ;) Hvilket jeg elsker!

Jeg kan VARMT anbefale jer at læse denne serie!

Min Goodreads rating:
★★★★★

Anmeldelse af "Flængen i Virkeligheden" ("Urværkerne" 3) af Stine Bahrt

Reklame for forlaget Krabat og forfatter Stine Bahrt - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Jeg kan slet ikke beskrive hvor spændt jeg har ventet på denne bogs udgivelse. Vi har ventet tre år på afslutningen af serien "Urværkerne" og nu er den her endelig! Åhhh Stine du har gjort mig så glad. :D Jeg har savnet Nil og hendes venner og jeg er så glad for at forlaget Krabat ville sende mig bogen til anmeldelse. Jeg har savnet at læse noget steampunk.

Og nu er det blevet tid til at finde ud af om tredje og sidste bog i serien kan leve op til de to første. Læs eventuelt også mine anmeldelser af de to første bøger i serien her: "Kuppelbyens hemmelighed" og "Mekaniske Hjerter".

Nu... anmeldelsen af "Flængen i Virkeligheden". Den kommer her. ;)

Nil er blevet forvist fra Kuppelbyen og hendes venner har besluttet sig for at tage med hende om bord på deres luftskib. Efter kaosset i Kuppelbyen og de voldsomme kampe med Pastellerne er alle godt trætte og klar til at komme ud på opdagelse af verden udenfor kuplen. Men intet er som de havde troet. Der er mørke plamager på himlen og de ser ud til at vokse og sluge alt de kommer i berøring af. Og Nil fornemmer at det er fare der nærmer sig. De må holde sig på afstand. Finde ud af om det har betydning for deres verden og kuppelbyernes sikkerhed. Og det går ret hurtigt op for dem at det er værre end de troede. Og ikke nok med det. Dorian er ikke sig selv.

Sandheden om deres situation og Dorians mystiske opførsel er tæt på at knække Nil. Det er endnu en gang op til hende at redde deres verden og hendes venner. Men hvad vil det koste hende? Har hun råd til at være lidt egoistisk og lede efter det hun længes efter? Hendes portalevner er blevet svagere og hun fornemmer at der er noget virkelig galt med hende. Og hun har brug for at finde frem til det der kan rette op på det. Og det skal ske hurtigst muligt. For mørket vokser hurtigere og hun har derfor ingen tid at spilde.

Da Nil finder håb for fremtiden bliver den revet så hurtigt væk fra hende at hun ikke har tid til at tænke over hvad der sker. For at hele flængen der er opstået i virkeligheden må hun betale den største pris af dem alle. Men er hun villig til det? Er hun villig til at gøre hvad hun er blevet skabt til? Eller vil hendes hjerte og fornemmelse tage en anden beslutning? Vil hun kunne redde dem alle uden at miste alt? Er hun klar til at tage den chance?

Dette er en virkelig spændende og fantastisk steampunk serie som følger en ung pige der kastes ind i en krig mellem urværkere og evneløse. Mellem onde magter og forudbestemte skæbner. Det er en serie fuld af magiske væsner, magtkampe, identitets kriser, farer, utrolige opfindelser, kærlighed, drama, venskaber, hemmeligheder og tidsrejser i en verden efter en stor katastrofe. En historie om en enkelt ung kvindes skæbne i en magisk verden der er tæt på at gå under igen. Og det er op til hende at redde dem alle.

Åhhhh hvor har jeg dog savnet Stines verden i denne serie, og jeg har virkelig nydt min læsning endnu en gang. Nil og vennernes rejse i "Flængen i Virkeligheden" er både spændende og dramafyldt men hold da op hvor har jeg også været revet rundt i kødhakkeren. Især i den sidste del af bogen. Jeg havde ikke set at den skulle.... halvt slutte sådan. Heldigvis tog det endnu en drejning til sidst, men av for den altså! :P Stine! Vi skulle have haft kleenex med i bogpakken! For jeg fik brug for dem.

Det er næsten vemodigt at skulle sige farvel til Nil og vennerne, men jeg synes at serien fik en virkelig fin afslutning og jeg sidder tilbage med et stort smil på læberne. Så tak Stine.

Nu glæder jeg mig bare til at næste bog i hendes nye serie udkommer. For hold da op hvor er jeg også bare spændt på den. I kan læse min anmeldelse af "Vinger af Skygger & Torden" her. Det er første bog i Stines dark fantasy steampunkserie og den kan jeg virkelig også varmt anbefale jer at læse. :D

Min Goodreads rating:
★★★★★

Anmeldelse af "Holmes & Moriarty" af Gareth Rubin

Reklame for forlaget DreamLitt og forfatter Gareth Rubin - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Jeg er typen der elsker Sherlock Holmes og for nogle år siden købte jeg faktisk Arthur Conan Doyles samling af Sherlock Holmes historier i en special edition udgave. Jeg har endnu ikke taget hul på den - det er en mursten med mikroskopisk tekst - men en dag ude i fremtiden vil jeg igang med den. Men i mellemtiden har jeg nydt alle de film og serier jeg kunne komme i nærheden af. Så da forlaget DreamLitt spurgte om jeg ville have lyst til at læse og anmelde bogen "Holmes & Moriarty" af Gareth Rubin, så blev jeg nysgerrig. Og selvfølgelig endte jeg med at tage imod den. For det kunne være en hyggelig bog at læse her i efteråret.

Men kunne den så leve op til mine forventninger? Lad os finde ud af det. For her kommer min anmeldelse af "Holmes & Moriarty". Enjoy!

Sherlock Holmes og Dr. John Watson er blevet hyret til at løse en meget mystisk sag. Skuespilleren George Reynolds er kommet til dem for at få hjælp. Han fornemmer at der er noget mærkeligt ved hans ansættelse ved en teatergruppe, hvor publikum er de samme hver aften i forskellig forklædning og hans skuespiller-kollegaer er yderst talentløse. Der er noget som ikke helt er som det burde og Sherlock sender Watson afsted for at finde ud af hvad det kan være. Men før Watson får chancen forsvinder gruppen og deres klient er blevet kidnappet. Sherlock og Watson indser at deres nye sag er langt større end de var klar over. Samtidig med er de begyndt at få mystiske beskeder som nævner Sherlocks ærkefjende, professor James Moriarty. Denne mystiske fremmede varsler en stor fare for menneskeheden som kræver at Sherlock skal arbejde sammen med Moriarty for at redde dem alle. Men denne fremmede må være gal hvis han tror det nogensinde kommer til at ske.

James Moriarty har sine egne problemer at tænke på. Han modtager også disse mystiske beskeder, men han og oberst Sebastian Moran er også blevet viklet ind i en konklikt imellem to bander og bliver hurtigt mistænkt for at stå bag mordet på den ene bandeleder. De må flygte fra politiet og dem der ønsker dem døde, for at finde ud af hvem der virkelig står bag mordet. Men det leder dem direkte ind i Sherlocks og Watsons sag, da de pludselig dukker op ved det samme gerningssted. Moriarty vil for alt i verden ikke have noget med hans ærkefjende Sherlock at gøre, så de tager benene på nakken ret hurtig igen for at komme væk. Men det går hurtigt op for dem at det er uundgåeligt at de skal støde på hinanden igen.

De er jaget af den samme person. Og det betyder at deres sager hænger sammen. De må arbejde sammen for at løse denne sag og det er med livet på spil for dem alle sammen. En usikker alliance hvor ingen stoler helt på hinanden. Men kun sammen kan de følge de spor som fører dem til et hotel i Schweiz. Og sagen viser sig hurtigt at være en langt større sammensværgelse end de havde forventet. Kan de stole på deres fjender? Kan de løse gåden med livet i behold? Eller har denne mystiske person lokket dem i en fælde som vil blive deres sidste?

I denne bog bringes vi med på en sag sammen med Sherlock Holmes og Dr. John Watson, som skal hjælpe en klient der er havnet i en meget mystisk situation. En situation der hurtigt viser sig at være langt farligere og større end de først havde forventet. Og som bringer dem til et bjerghotel i Schweiz, hvor de skal lave en usikker alliance med Sherlocks ærkefjende, James Moriarty og hans medsammensvorne, oberst Sebastian Moran. Det er med livet som indsats og man skal passe på med hvem man stoler på.

Dette er en klassisk Sherlock Holmes historie og jeg var også ret godt underholdt. Hvis man i forvejen er fan af Sherlock Holmes kan man roligt kaste sig over denne bog, men den er nok ikke noget for alle. Men hvis du alligevel er blevet nysgerrig så kan jeg varmt anbefale at læse den her i Oktober. Der er nemlig noget "creepy crawly" over denne sag. ;)

Min Goodreads rating:
★★★✩✩

Anmeldelse af "Blodmånehuset" ("Thalliyalora" 3) af Maria Gessner Roland

Reklame for forlaget Dreamlitt og forfatter Maria Gessner Roland - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Så er det endelig blevet tid til at blive genforenet med serien "Thalliyalora" takket være forlaget Dreamlitt, og I kan tro at jeg har glædet mig til at denne bog skulle udkomme. Vi blev efterladt med en kæmpe cliffhanger i den anden bog i serien og jeg har været super spændt på at finde ud af hvordan det nu skulle gå Thalliyalora og hendes allierede.
Hvis I ikke allerede har læst min anmeldelse af de første to bøger i serien, så kan I gøre det her.

Og nu til dagens anmeldelse. Her kommer min anmeldelse af tredje bog, "Blodmånehuset". Enjoy!

Thalliyalora og Aymitt er i stor sorg efter deres tab uden for højborgens mure. Tab som de vil hævne. Og Thalliyaloras mission er stadig ikke blevet løst. Og nu har hun tilføjet flere punkter til den. Hævne sin bedste vens død og redde den fange som deres fjende har taget med tilbage til Paxira. Men de har et problem. Porten er blevet boltret fast. De kan ikke komme ud. Eller kan de? Thalliyalora indser at der måske er én vej ud som ingen har tænkt over. Den vej hun kom ind via da hun var spæd. Og de må skynde sig. For de skal nå frem til Nordlandet, Paxira før den nye Lekhima bliver fundet via Kræfternes Kamp. De skal finde Blodmånehuset og den gruppe der gemmer sig der. For uden den vil missionen ikke lykkedes for Thalliyalora. Og hvis den ikke lykkedes så er alle i landet Khaligo så godt som døde.

Det bliver ikke nogen nem rejse og der er konstant farer de skal være på udkig efter. Og mulige fjender. Især i Paxira hvor det vrimler med larckzier overalt. Larckzier der vil kunne genkende Thalliyalora og give den nuværende Lekhima og Thalliyaloras største fjende besked. Især nu hvor de er blevet eftersøgt for forræderi mod styret. Og den hemmelige organisation som de skal finde skjuler sig godt. Kan de finde dem i tide? Og kan de lære at stole på dem til trods for de uventede personer der venter dem? Det bliver de nødt til. For alle har en rolle at spille.

Thalliyaloras fokus falder ikke i alles smag, men så længe de får løst deres opgave, så vælger alle at acceptere det. Det samme gælder når nye allierede dukker op. Jo fleres hjælp de kan få jo bedre. Men der er ingen garanti for at de alle slipper derfra i live. De skal nemlig helt tæt på fjenden. Men Thalliyalora havde dog ikke regnet med at skulle SÅ tæt på som hun ender. Og det ser sort ud. Missionen virker pludselig meget umulig. Og det er ikke sikkert at profetien vil blive udført. Der er alt for meget på spil. Er de villige til at betale prisen?

Dette er en virkelig spændende dansk fantasy-serie som er fuld af magtkampe, farlige fjender, magiske væsner, skræmmende missioner, overraskelser og store tab. Det er en serie som med garanti vil få pulsen hos læseren op. Og måske endda få rusket godt op i følelsesregistret. Der er fart på og masser af drama og spænding. Og vi efterlades midt i en hæsblæsende jagt og flugt for overlevelse. Det bliver spændende hvordan de skal klare sig igennem den farlige situation de befinder sig i lige nu. Så ventetiden på den fjerde og sidste bog bliver hård!

Okaaaaaaay! Maria altså! Skal vi virkelig vente et år på den næste bog? Det kan du da ikke gøre imod os! :P Jeg skal da lige love for at sorgen blev vækket til live igen og der blev lige stukket lidt flere dybe hak ind i hjertet med denne bog. Av av av... Jeg var forberedt på at vi ville miste flere, men... AV!

Hvis du er frisk på en virkelig spændende dansk fantasy-serie, så kan jeg varmt anbefale denne. Den er helt klart et læs værd hvis I spørger mig.

Min Goodreads rating:
★★★★✩

Reading Journal 2025 - September

Anmeldelse af "Hvor hjertet gror" af Christina Bonde

Reklame for forlaget Tellerup og forfatter Christina Bonde - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Da Christina søgte boganmeldere til hendes bog "Hvor hjertet gror" kunne jeg simpelthen ikke lade være med at skrive til hende og gribe chancen. For se lige det cover! Det kunne ikke være en mere mig-bog end dette. Der står jo nærmest mit navn over hele forsiden. :D Og jeg har tidligere læst og nydt hendes bøger, så jeg ville da gerne læse flere af hendes værker. Og heldigvis var jeg så heldig at få lov til at læse og anmelde den. Så lige så snart jeg modtog bogen fra forlaget Tellerup blev den lagt øverst i min TBR-bunke.

Ud fra forsiden forventede jeg masser af efterårs-stemnning, træhytte vibes og selvfølgelig romantik. Såå... kunne den leve op til mine høje forventninger? Lad os finde ud af det med det samme. For min anmeldelse af "Hvor hjertet gror" kommer nemlig her. Enjoy! ;)

Lia har forladt storbyen med sin 2-årige datter og er på vej tilbage til sin barndomsby. Ikke fordi hun ser frem til at vende hjem, men fordi hun ikke har noget andet valg. Hun er blevet skilt fra sin narcissistiske mand og skal nu starte forfra. Et sted langt fra ham og det han har ødelagt for hende. Men hun er nervøs for at vende hjem. Hun har ikke det bedste forhold til sine forældre og de lokale vil med garanti snakke om hende bag hendes ryg efter at hun bare efterlod det hele i vrede og med rosenrøde skyklapper på. Men vil alle være sure på hende? Er hun overhovedet velkommen hjem?

Hun får overtalt sine forældre til at måtte bo i hendes morfars tomme hus i bytte for hendes hjælp i familievirksomheden - Den lokale planteskole og havecentret. Og hun overraskes over at hun faktisk nyder arbejdet. Det hjælper selvfølgelig også at den flotte enspænder, Toby, hjælper hende og holder hende med selskab. Hun husker ham ikke fra barndommen, men han husker hende. Og hans rygte er ret blakket, men hun forstår ikke hvorfor. Han er sød og hjælpsom overfor hende og har selv haft en tung og hård fortid. Så hun forsvarer ham når hendes gamle venner snakker dårligt om ham. Og han elsker at arbejde på planteskolen og er opsat på at kæmpe imod fra presset af savværket. De vil smide hendes forældre væk fra grunden så de selv kan overtage den. Et problem der kun bliver større da Lia finder ud af hvor store problemer hendes forældre faktisk står med.

Planteskolen og havecentret er i økonomiske problemer og er nedlukningstruet. Og nu truer savværket også med at hive dem i retten. Men har de ret til det? Havde Lias morfar overset noget da han startede forretningen op? Har savværket ret i det de siger? Eller kan Lia ende med at redde sine forældre? Der skal et mirakel til. Og Lias egen fortid truer også med at spænde ben for hendes nye liv. Hun må finde modet til at sige fra. Udtrykke sine følelser og stå ved dem. Og kæmpe for det hun virkelig elsker. Måske er det endelig blevet hendes tid til at blomstre?

Dette er en virkelig sød og romantisk historie om en kvinde der skal starte forfra efter at have forladt sin narcissistisk mand. Om at skulle genfinde troen på sig selv og komme sig over den verbale vold hun har været udsat for over flere år. Om at finde modet til at elske igen og realisere sine drømme for en fremtid hun selv har valgt. Om at tilgive og blive tilgivet. Det er en hudløs og hjerteskærende historie, men som alle skønne romantiske historier så har den en lykkelig slutning. Og en virkelig sød en af slagsen. Jeg måtte personligt knibe nogle tårer da en bestemt detalje blev afsløret.

Christina har skrevet en virkelig sød historie og jeg troede at det var en 4-stjerne bog, men den éne detalje fik den skubbet op på 5. For hold da op hvor blev mit følelsesregister vagt til live. Jeg tudede lykkelige tårer. Så fin sløjfe på historien. Og sikke da en perfekt Efterårs-bog! Ikke nok med at forsiden giver en skøn stemning, men den er også gennemgående i hele historien. Jeg er fan.

Min Goodreads rating:
★★★★★