Hjemmelavet Kalender Vedhæng

Det er blevet meget populært at have charms på sin kalender i "Planner-Verdenen" og jeg synes faktisk det er en fantastisk ting, da det kan personalisere ens kalender endnu mere. Man kan købe mange forskellige slags, og der findes også nogle sælgere der tager imod bestillinger og laver ting 100% personligt til køber så ingen anden får det samme. Dét synes jeg er helt genialt tænkt. Jeg var selv tæt på at kontakte en indtil jeg kom i tanke om, at jeg da kunne lave en selv! Jeg har jo cernit liggende, og så kan jeg få det lige som jeg vil have det (hvis jeg kan lave det) uden at skulle være bekymret for, at betale for noget som måske kan ende med ikke at være det som jeg havde håbet på.

Så jeg satte mine planer for i dag på pause og satte mig ned for at prøve at lave en lille charm. Jeg besluttede mig for at lave en lille mini-planner som har en lille ræv skjult i sig. Og for at fuldende den, så skulle min lille mini-planner selv have en lille charm, og det blev så til rævens hale. Synes selv det er lykkedes mig ret godt. :D Og så kan den åbnes og indeni gemmer der sig mit Instrgram- og Twitter-brugernavn. Så bliver det da ikke mere personligt!
Havde også tænkt på at tilføje lidt efterårsblade til kæden, men tænker at det gemmer jeg til når vi når nærmere Efteråret - hvis jeg altså kan vente. *Hehe*

Min kalender egner sig egentlig ikke til det med charms, men jeg skal næste år have en helt anden kalender, som jeg kan lave helt fra bunden af, og den bliver mere charm-venlig. Men mere om det når den tid kommer.

For at se flere af mine cernit ting, så kan I gå ind på siden cernit-kreationer. :D

2 kommentarer:

  1. Du overrasker mig hele tiden, så mange kreative ideer.. hvor kommer de fra. ha ha <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Puha det ved jeg ikke. :D Jeg kaster mig bare ud i det og så lykkedes det mig nogle gange. :D

      Slet