#Blogtober - Favorit mad jeg ofte laver i Efteråret

Jeg laver ikke ret mange retter, da jeg ikke er den store kok i et køkken, men jeg har alligevel fået mig nogle statement-retter som jeg har fundet frem til ved at prøve mig frem med ingredienserne jeg lige havde i skabe, køleskab og fryser og lavet mine egne nemme opskrifter ud fra. Jeg har nogle stykker som jeg spiser mere om Efteråret end på andre årstider, og det er nogle af dem jeg har valgt at dele med jer her. Nogle er lavet fra bunden og andre er delvist færdiglavede hvor jeg så har tilføjet mine egne ting til for at få det præcis som jeg ønsker. :) Og jeg laver det hele på øjemål og så jeg synes det passer til det jeg synes smager godt.

Rodfrugter med Kødsovs
Du skal bruge:
● Kartofler
● Gulerødder
● Løg
● Hakket Oksekød
● Hakket Tomat
● Tomat Pure
● Mozzarella
● Salt, Peber og Muskatnød

Det første jeg gør er at jeg hakker et par løg, skræller kartofler og gulerødder og skærer dem ud i passende stykker. Kartofler og gulerødder tilberedet i et fad med lidt olie og krydderier i ovnen. Imens det passer sig selv svitses kød og resten af løgene i en gryde. Når det er klar blandes der hakket tomat, tomat pure og krydderier i. Når kartofler og gulerødder er færdige blandes det i kødsovsen sammen med en smule mozzarella. Det smager super godt og er hurtigt og nemt. Lad en større portion og frys det eventuelt ned til en anden dag. Meget studenter-venlig mad.

Nem Pastasalat
Du skal bruge:
● Pasta
● Creme Fraise
● Sennep
● Honning
● Løg
● Feta
● Peberfrugt
● Muskatnød

Jeg har valgt at bruge en orange peberfrugt for at gøre den mere efterårs-agtig i farven. :D
Jeg laver det ikke på mål, men mere efter øjemål og hvad jeg lige synes er passende når jeg tilsmager det. Så man blander det efter ens egen smag. Jeg kan godt lide at det er lidt stærkt men samtidig lidt sødt, så jeg putter gerne lidt ekstra i af både honning og sennep (den stærke slags). Og ved I hvad det bedste er? Hvis man laver en stor portion og der derfor er noget til dagen efter - for den er absolut bedst på andendagen. :) Kog pastaen og bland resten imens - tilsæt pastaen når den er færdig.

Rodfrugt Suppe
Du skal bruge:
● Mou Rodfrugt Suppe
● Kartofler
● Løg
● Persille
● Muskat
● Forårsløg (hvis du kan finde det)

Her må jeg erkende at jeg køber rodfrugt suppen fra Mou og tilføjer mine egne ting til. Det er en cremet suppe, så hvis I ønsker at lave den fra bunden af, så er jeg 120% sikker på at der ligger en god opskrift online hvis I googler det. :P
Men jeg køber altså den færdige suppe fra Mou og tilføjer mine egne ting, så det er udfra det I her får en liste over de ting jeg bruger til denne ret.

Jeg tøer suppen op i en gryde ved svag farve - imens den står og gør det så skræller jeg nogle kartofler og skærer de i passende stykker. Hakker et løg og skærer forårsløgene ud. Når suppen er klar tilsættes kartofler, løg, muskatnød og persille. Nu skal det bare stå og passe sig selv indtil kartoflerne er klar. Den serveres så med forårsløg som topping. Du kan her også bruge bacon hvis du er mere til det.

Mine personlige Karbonader
Du skal bruge:
● Hakket Kylling eller Svin/Kalv
● Feta
● Løg
● Salt, Peber og Muskat
● Æg
● Rasp

Som I kan se, så bruger jeg faktisk ikke ret meget til disse, men de bliver altid super saftige og lækre. Jeg bruger helst hakket kylling da det klistrer lidt mere og derfor er nemmere at lave saftige. Jeg smuldrer fetaen i en skål, hakker et løg og smider i. Tilføjer så det hakket kød og krydderier. Det æltes godt sammen og formes som bøffer. Disse skal så vendes i æg og rasp og så er du klar til at stege dem på panden. Super lækkert!

Græskar-Chili Suppe
Du skal bruge:
● Mou Græskar-Chili Suppe
● Kød- og Mel-boller
● Løg

Endnu en gang en af de nemme, men det er altså bare den bedste græskar-suppe jeg nogensinde har fået. Så Mou vil altid vinde denne. Og her er det så simpelt at det næsten er spildt at skrive det ned, men hak hak, tø op, bland sammen, lad det simre - spis. :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar