Månedens Favoritter - Februar 2016

Februar er gået utroligt stærkt og jeg er personligt slet ikke klar til en ny måned. Men jeg kan jo ikke rigtig sætte det på pause. Så jeg må bare følge med strømmen. Men det betyder jo også at det er blevet tid til at kigge på Februars favoritter.

Jeg har været helt tosset med at gå med de to halskæder I ser på billedet her. Begge vedhæng er købt på eBay og den ene er en citrine sten og den anden er en klar bjergkrystal. Jeg elsker krystaller og sten som disse og min samling vokser langsomt.

Når det kommer til makeup så har det været ting som mine to liplinere - "Antique Rose" fra GOSH og den dobbelt-liner fra eBay hvor der er en lilla lipliner i den ene ende og en brun eyeliner i den anden. Det er dog kun den lilla lipliner jeg bruger fra denne. Oven på disse bruger jeg læbestifter som de to jeg har vist her fra GOSH - "003 Love Story" og "002 Sweet Moments", og den fra Rimmel som de har lavet sammen med Kate Moss i farven "08 Timeless All".

Jeg har virkelig også været glad for den mascara jeg købte fra Rimmel som hedder Wonder'Full Volume Colourist. Den skulle gradvist farve vipperne med tiden, men jeg har nu ikke kunne se det. Men børsten er overraskende god. Den er firkantet og tager virkelig godt fat om vipperne. Den giver dog ikke så meget volume, men vipperne ser meget naturlige ud ved brug af denne.

Jeg har ikke brugt denne parfume i mange måneder, men tog den i brug igen i Februar og har virkelig elsket den. Det er "Acqua di Gioia" af Giorgio Armani, som jeg vandt igennem Goodiebox for lang tid siden. En virkelig fantastisk duft.

De næste to ting er produkter fra samme BeautyBox fra LookFantastic. Den ene er Dr Lancer - The Method: Polish. En virkelig skøn ansigtsscrub. Denne giver en dejlig varm fornemmelse i huden ved brug og kornene i den er perfekte! En skam det er så lille en tube.
Den næste er Nuxe - Nuxellence Detox. En natcreme som jeg har brugt hver dag siden jeg fik den. Den er desværre tom nu, men Februar har været måneden hvor jeg virkelig har været glad for denne. Den dufter helt fantastisk og jeg har ikke haft nogen uheldig reaktion med den.

Nu går jeg jo meget op i at mit hjem dufter skønt, og jeg tester gerne en masse forskellige rumfriskere. Jeg fandt disse i Lidl for noget tid siden og har faktisk købt et par stykker mere fordi jeg virkelig elsker dem! Jeg skal derned igen i denne uge og købe lidt flere af mine favoritdufte. Det er sjældent at jeg finder produkter som disse der afgiver så meget duft, så når jeg finder dem, så køber jeg gerne et lille lager ind. Og så koster de næsten ingenting. Så dem kan jeg altså varmt anbefale.

Når det kommer til TV-serier så har jeg været rigtig glad for at "Ghost Adventures" er startet igen med en ny sæson. Elsker virkelig det paranormale. Men derudover så har jeg også valgt at gå i krig med en anden serie, som jeg for nogle år siden så lidt af men gik død i. Det er "Prison Break". Jeg ved ikke lige hvad der var årsagen til at jeg mistede interessen for den, men nu giver jeg den en chance igen. Og så læser jeg at de kommer med en ny sæson med ti episoder her i Foråret. Det glæder jeg mig til. :)

Jeg har virkelig også brugt min trådløse højtaler meget i Februar. Jeg elsker den! Ville elske at få nogle flere. Og lige nu er den på tilbud til 299,- på boynq.dk. *Suk* Havde jeg bare så mange penge, så havde jeg også bestilt en mere hjem. ;)

Når jeg har skulle stille min sukkertrang, så har jeg stillet den med et bolche eller to. Disse har jeg været fan af lige siden jeg var helt lille, men der kan godt gå mange år imellem at jeg har dem. Jeg fandt disse i Søstrene Grene og måtte bare have et par stykker med hjem. De har forskellige varianter, og næste gang jeg skal derind, så tror jeg også at jeg ender med at købe et par af de andre.

En ting jeg ikke lige har med på billedet her er min elskede cardigan som jeg købte hos Asos i Februar. Jeg har næsten levet i den og endte faktisk også med at købe en mere hjem.
Jeg har virkelig også elsket at jeg har fået mit ombre tilbage i håret. Jeg har ikke rigtig følt mig som mig selv, men nu ser jeg pludselig mig selv igen når jeg kigger i spejlet. Selv andre siger jeg ligner mig selv igen. *Haha* Det er bare mig.

En anden ting jeg også har været glad for, til trods for at kvaliteten ikke er særlig god, er mit marmor-printet cover fra eBay. Det er dejligt neutralt og det er lige mig lige pt.

Sidst men ikke mindst så vil jeg også lige anbefale to apps til mobilen. Nemlig disse to spil som I ser her. Det ene er "Best Fiends" som jeg hørte om i Februar og nu er blevet helt bidt af. Super hyggeligt og meget tidsberøvende. :P Det andet er et spil jeg har spillet længe nu, men som jeg stadig synes er lige hyggeligt. Det er "Criminal Case". Elsker sådanne spil hvor det handler om at løse en sag og fange en morder. :)



1 kommentar:

  1. gode ting, alt hvad jeg ønsker nu, er en billig og smuk kjole

    SvarSlet