Projekt - "En By Med Smil" - Genoptages

I Sommeren 2011 startede jeg et lille - ret så grænseoverskridende - projekt, men nåede kun til den første del. Projektet kaldte jeg "En By Med Smil", og I kan se part 1 ved at trykke på linket. Jeg havde lavet en masse sommerfugle og hængt dem op i et træ hernede i haven. (Et træ som en af stormene tog) Jeg ville have hængt en del af dem op rundt omkring i byen men nåede aldrig så langt. Sammen med dem havde jeg to andre ting i tankerne, men som I nok har regnet ud, så fik jeg det aldrig gjort. MEN! I år skal det være. Er allerede igang med at forberede de ting jeg skal bruge, så inden længe sker det og jeg deler det med jer her på bloggen.

Projektet "En By Med Smil" er meningen skal være en lille humør bombe, som skal spredes i en by og derved give indbyggerne et smil på læben når de spotter det. Mange går rundt med skyklapper på og virker seriøst ret så negative, og der er ikke noget værre end at møde negative mennesker på gaden. Smil og spred noget glæde i stedet for. Og det skulle disse ting så gerne hjælpe til med.

Så jeg vil altså gå rundt og gemme lidt overraskelser i bybilledet - de vil selvfølgelig være nemme at spotte - og håbe at de kan få folk til at smile og sprede budskabet og fortælle om deres opdagelser. Måske kan det endda inspirere andre til at gøre noget lignende. Lad os stå sammen og sprede lidt farve og glæde i de forskellige byer. Lad os plante en masse smil på folks læber. :D Jeg regner med at dele det med jer på Instagram også udover bloggen og derinde vil jeg bruge hashtaggene #EnByMedSmil og #ACityWithSmiles.

4 kommentarer:

  1. Det er vel nok en god ide :-) Jeg glæder mig til at følge dit projekt :-)

    SvarSlet
  2. Virkelig god ide, og altid dejligt når noget eller nogen giver en et smil på læben:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige min tanke ja :D Og jeg elsker at gøre folk glade.

      Slet