Der er ikke noget bedre end afslapning efter en super praktisk dag

Denne uge går alt for hurtigt. Ikke at det som sådan gør noget, for jeg ser frem til en hyggelig weekend sammen med familien, men jeg føler ikke rigtig at jeg har fået lavet nok denne uge. Min to-do-liste er i hvert fald ikke helt så... udstreget?! som ønsket. Der er et par løse ender hist og her, men jeg vil se om ikke jeg kan nå dem i morgen. Men ellers har det været en ganske okay uge. I dag har den stået på en masse praktisk. Det var blandt andet også en af de ting jeg var bagud med. Men nu er hytten blevet gjort ren, tøjet er blevet vasket og skraldet er blevet båret ned.

Men hold da nu op hvor jeg hader rengøringsdage om Sommeren. Det er simpelthen for varmt! Jeg fungerer bare IKKE særligt godt på denne årstid. Så jeg ser frem til de lidt køligere måneder. Det er godt nok ikke så varmt nu her til aften, men det skyldes den skønne regn der siler ned udenfor. Og ved I hvad det betyder? Regnen altså? At det er den perfekte stemning til hygge, afslapning og læsning. Og det er lige præcis hvad min aften kommer til at gå med. Overvejer endda at forkæle mig selv med et lækkert fodbad og noget ansigtsmaske. Det er så længe siden sidst, så det tror jeg at jeg vil have godt af.

Ohhh! Jeg ved ikke rigtig hvor meget jeg har skrevet om det herinde (Hukommelsen er ikke noget at råbe hurra for), men jeg er ved at anskaffe mig lidt Harry Potter accessories. Jeg er godt nok ikke hardcore nørd, men lidt er jeg nu nok alligevel. Jeg elsker især at gøre lige det der ekstra ved mit look, hvis det har et bestemt tema, og nu har jeg besluttet at gøre lidt ekstra ud af det når det kommer til min Harry Potter interesse. Jeg modtog i dag størstedelen af det. Mangler stadig en smule, men der går lidt tid før det kommer, da jeg fik det bestilt længe efter det der ankom i dag. Men jeg regner med at vise det frem her på bloggen når det hele er ankommet.

Nå, men jeg vil få lavet mig lidt aftensmad, så min hyggelige afslapnings-aften kan begynde. :D

8 kommentarer:

  1. Jeg synes altså virkelig også der har været en led trykkende varme i dag. Vi har virkelig godt kunne bruge en ordentlig omgang bulder og brag, men nix - det eneste det har givet har været lidt regn.

    Er virkelig heller ikke den store fan af rengøring om sommeren, og så er det selvfølgelig på den her årstid hundene fælder - ja hvor typisk er det ikke. Det hjælper så selvfølgelig heller ikke at være gravid og fyldt med hormoner :)

    Håber du får en rigtig god weekend <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Virkelig styg varme. Vi fik torden her den anden dag, en nu synes jeg godt vi kunne bruge det igen. Jeg kan slet ikke klare den varme her. :P

      *Hahahahahah* Ja det gør det lige en smule varmere at gøre rent som gravid om Sommeren. Men det sætter du vel Bent til? Du skal jo huske at du skal passe på! :P

      Slet
    2. Jeg prøver indimellem at snige mig til at lave lidt herhjemme, men det er ikke altid jeg slipper af sted med det :) heldigvis har jeg en god og rigtig effektiv hushjælp i ham, jeg deler seng og efternavn med, og han er så god til at mere eller mindre ordne alt herhjemme, så på den front kan jeg ikke brokke mig. Men glæder mig til at få min egen krop igen, så jeg kan lave lidt mere end jeg kan på nuværende tidspunkt. Det er sgu ikke nemt når maven er i vejen og hormonerne driller og jeg føler mig uduelig fordi jeg ikke hjælper til herhjemme. Ak ja, den gravides kvaler :)

      Slet
    3. *Hehe* Dejligt med et par ekstra hænder. :P Og ja kan godt forestille mig at du efterhånden ønsker din krop for dig selv. MEN! Jeg tror nu alligevel du bliver travlt optaget når den lille guldklump kommer til verden. :D

      Slet
  2. Heldigvis har vi nogle virkelige smukke aftener lige for tiden. Jeg elsker selv solen, men i år er det de smukke sommeraftener som virkelig fanger mig.. Især i dag, efter en god omgang regn.. Duften er så vidunderlig..

    Håber du får en fantastisk weekend..

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtigt ja. :) Vi har nogle smukke aftner nogle dage her i Sommeren. :P Og ja jeg elsker også duften af regn om Sommeren. Men varmen kan jeg virkelig godt undvære.

      Slet
  3. Hvor er det dejligt at se, at man ikke er den eneste, der ikke er det helt store sommermenneske :D

    Jeg er virkelig også mere til efteråret/vinteren. Elsker at kunne gå rundt i støvler, varme trøjer og lange bukser. Og er ikke særlig god til alt for meget varme..

    SvarSlet
    Svar
    1. Puha nej. :P Sommeren er faktisk den sæson der ligger på sidstepladsen hos mig.
      Mmmmm ja... Store tykke trøjer, lækre støvler, tørklæder osv osv osv.. Best thing ever! Og så er der duften, farverne og den rendyrket hygge med stearinlys, varme drikke osv. Åhhhh.. Jeg kan ikke vente!

      Slet