Fantastisk Velsmagende Mjød fra Valravnen

Da jeg var på Livsstils Messe ved Valdemars Slot i Sommers stødte vi på en bod med den lækreste mjød, og jeg fortrød voldsomt at jeg ikke fik købt noget med hjem. Og har fortrudt det lige siden. MEN! Vi stødte så på en ny bod med mjød på Egeskov Marked i går og den mjød var bare... mums! Faktisk bedre end den fra i Sommers. Jeg forelskede mig straks i et par af deres varianter efter at have fået lov til at smage på dem alle og var ret sikker på, at jeg i hvert fald skulle have én flaske med hjem. Men vi valgte at gå lidt videre for at kigge på de andre boder, og så kunne vi jo altid komme tilbage. Det lovede vi også den skønne Viking (Morten) ved boden.

Pengene slap dog hurtigt op, men jeg kunne simpelthen ikke slippe tankerne om den mjød, og jeg vidste også, at jeg ville fortryde det voldsomt hvis jeg tog hjem uden at have fået bare én af dem med hjem. Sidste år havde jeg også planer om at købe mjød fra en bekendt, men han løber altid tør for det, så jeg fik aldrig købt noget op til Jul. Men i år ville jeg altså have mjød!

Heldigvis ville Jeanettes bonus søster også gerne have nogen med hjem, så vi smuttede tilbage og blev mødt med åbne arme. Vi skulle jo så lige beslutte os for hvilke vi gerne ville købe, så vi tog lige endnu en smagsrunde. Og jeg skal da lige love for at Hr. Viking var gavmild med de gyldne dråber i mit glas. Jeg takker mange gange! :D

Jeg kunne låne penge hos Jeanette, så jeg besluttede mig ret hurtigt for at den ene flaske skulle blive til tre, da man så kunne få lidt tilbud. Mit valg faldt på de tre varianter I kan se på billederne her. "Idun", "Freja" og "Sif". Hvilket faktisk er lidt skægt.. For nu hvor jeg sidder og tænker nærmere over det, så er det faktisk de tre jeg altid har været ekstra interesseret i at læse om da jeg havde Historie på HF. Det hjalp jo selvfølgelig også lidt på det at vores lærer var eminent til at fortælle og lære fra sig. Men det er nu lidt pudsigt.

Denne mjød er fra Valravnen og de har base i København. De er i denne weekend at finde på Egeskov Marked, og hvis I tilfældigvis skal der forbi, så synes jeg helt sikkert at I skulle tage forbi boden og sige hej. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale det. Man kan kun blive i godt humør - om det så er rusen fra mjød eller om det er det gode humør man bliver mødt af, så er det helt klart det værd. :D 1 flaske koster 100,- og man kan få 3 for 250,-. Helt sikkert pengene værd og jeg glæder mig helt enormt til at sidde og nyde disse på aftner, hvor jeg skal hygge lidt ekstra om mig selv. Jeg er tilfreds med mit køb og takker mange gange for handlen Morten. Du har en fantastisk energi og jeg følte mig i så godt humør efter at havde mødt dig. Tak.


11 kommentarer:

  1. Hyggeligt indlæg :) Nu spøger jeg måske lidt dumt, men hvordan smager mjød anderledes end øl? Har en ide om at det minder om hinanden? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak. :D Det smager ikke ret meget som øl. Mjød er til gengæld meget sødt. Den ene af disse (Den der hedder Linde) smager fx. ret meget som fx en asti. Så det er en meget sødere drik end øl. Den med æble smager meget som æblejuice, så det kan godt være en smuuuuule farligt at sidde og drikke mjød. Det smager som saft men rammer som en muggert. :P

      Slet
    2. Mjød er ikke øl men snaps - den er lavet på brændevin står på flaskerne 😀

      Slet
  2. tak for de ord ven, glad for at vi kunne bringe glæde hos dig. vh. Valravnen

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er fuldt fortjent. :D Og det kan du tro at I har kunne. Nød et glas her til aften og det smager bare af mere. Kan godt gå hen og blive farligt. :D

      Slet
  3. Åh, de ser lækre ud.
    Ligner nærmest en skøn dessertvin - hvilket vi jo godt kan lide herhjemme (aka MIGGGGGG) <3.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er de godt nok også. :D Og mjød minder meget om dessertvin, så det kan du roligt prøve at anskaffe dig. ;)

      Slet
  4. Jeg er lidt misundelig faktisk og hvis du mangler en at dele en flaske med en dag, så siger du bare til.. ha ha...

    Og har du nu været på æble-rov igen.. skal æblet spises eller? Ha Ha..

    Håber du får en skøn weekend smukke.. Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. *Hehe* Mjød er jeg en nærrig-fis med. Men åhhh det smager godt.
      Nææh... Ingen æbler fra haven efter stormen ødelagde dem. Har måtte købe nogen og de skal selvfølgelig spises. :D

      Tak og i lige måde. :D

      Slet
  5. Jeg kan i den grad anbefale deres æble mjød som en fantastisk dessert vin

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)