_____________

Mit 24 Timers Read-a-Thon (Opdateres løbende)

Så blev det endelig Lørdag og tid til at deltage i Dewey's 24Hour Read-A-Thon. Jeg har ikke fået sovet ret meget i nat, men jeg må bare tage en lur senere hvis jeg får træthedskrise. Og nu hvor jeg alligevel er oppe, så kan jeg jo passende få ordnet de småting jeg ikke ville forberede i går. Der skal nemlig ordnes og skylles frugt, snackskålen skal fyldes og drikkelsen skal på køl. Derudover er alt andet klar. Og så mangler jeg også lige at få taget mig et langt bad og få spist noget morgenmad, men det er også det næste punkt på listen.

Dette indlæg vil i løbet af de 24 timer blive opdateret når jeg lige føler for det. Derudover så vil jeg også være på Twitter og Instagram med små opdateringer. Så der er rig mulighed for at følge mit læsedøgn. :) Håber I andre får et fantastisk læsedøgn. Og til jer andre - God weekend! :D


Lørdag
Kl. 09:02 - Jeg er træt. Men et langt og varmt bad og noget morgenmad har hjulpet en smule på det. Jeg har også fået gjort klar på de sociale billeder, kameraet er lagt frem og nu skal de sidste små detaljer bare lige ordnes og så er jeg klar. Jeg er i år i rigtig god tid og det er rart.

Kl. 12:32 - De sidste detaljer er på plads og jeg fik også lige læst den bog færdig jeg var igang med. Så nu kan jeg starte Read-A-Thon ud med en ny bog. :D Denne gang bliver det "Dagbog fra i morgen" af Cecelia Ahern. Jeg har kun læst én bog tidligere af den forfatter, så jeg er spændt på hvordan denne er. Har lidt forskellige af hendes bøger stående i bogreolen, så hvis jeg ender ud med at elske denne lige så meget som den første jeg læste, så kan jeg trøst mig med at jeg har flere af slagsen der står og venter på mig.

Kl. 13:51 - Første kop te er lavet og bogen er blevet fundet frem. Jeg tyvstarter en smule og begynder med det samme. ;)

Kl. 15:36 - Træthedskrise allerede. Øv altså. Jeg har svært ved at fokusere på teksten. Kunne være jeg skulle holde en lille pause. Jeg ville egentlig have taget mig en lille lur inden jeg gik igang med at læse, men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg bare ender med at sove for meget og jeg er endnu mere træt når jeg så vågner igen. Så det er en virkelig dårlig idé. Måske noget frisk luft ude på altanen vil hjælpe.

Kl. 18:05 - Jeg har normalt TVet kørende i baggrunden som baggrundsstøj - har altid bedst kunne læse sådan - men måtte simpelthen slukke for det i dag. Jeg har ikke kunne lade være med liiiige at se hvad der skete på skærmen. Derfor valgte jeg i stedet at sætte noget meditations musik på computeren og det hjalp. Er kommet igang med at læse igen. Jeg vælger dog at holde en pause nu for at smutte ud og lave mig noget aftensmad. Jeg er egentlig ikke så sulten - er kommet til at gå lidt for tidligt i snack skålene - men hvis ikke jeg får spist noget nu så får jeg ikke gjort det i dag. Så den står altså på en lille mad-pause nu.

Kl. 19:34 - Jeg faldt i YouTube-fælden imens jeg sad og spiste og jeg mangler stadig et par videoer at se (Det er en fast ting hver dag), men jeg har nu været henne og tage mine snacks frem igen og gjort det lidt hyggeligt. Jeg mangler lige at tænde mine stearinlys osv og så vil jeg smide en ansigtsmaske på inden jeg går igang med at læse igen. Efter opvasken er blevet taget. Den gider jeg ikke irritere mig over i morgen når jeg skal bruge tingene igen. Sååå.. ja.. Det var en lang pause denne gang, men så skal der også læses en masse resten af dagen. :)

Kl. 23:30 - Jeg kan høre sengen kalde. Jeg tror det er på tide at hoppe ind under dynen. Jeg er nået 50% igennem min bog - hvilket jeg er ret overrasket over, for jeg føler ikke det er gået så godt med læsningen i dag. Men den er faktisk begyndt at blive lidt spændende. Der er noget mystik i historien som virkelig fanger mig, og jeg er super spændt på at se hvad det er der får de ting til at ske. Finder jeg forhåbentlig ud af i morgen når jeg får læst videre og forhåbentlig også får læst bogen færdig. Men nu er det på tide at sige godnat for nu og vi ses i morgen.

Søndag
Kl. 08:59 - Godmorgen! Så fik jeg endelig tændt for computeren. Har siddet og sumpet lidt her til morgen imens jeg spiste morgenmad. Jeg har fået 6 timers søvn og det er ikke nok i dag. Men jeg er oppe og har fået sat mig i min lænestol. Inden længe går jeg igang med at læse videre i min bog.

Kl. 13:54 - Så er de 24 timer snart gået. Jeg er et par kapitler fra at være færdig med min bog og hold da op hvor er den god! Jeg er virkelig positivt overrasket. Helt klart et læsedøgn værd. Nu ses der frem til endnu et læsedøgn i Oktober. :)

7 kommentarer:

  1. Det er nemlig så rart, at være klar i god tid! Jeg sidder også bare utålmodigt nu og venter på, at klokken bliver 14, så vi kan komme i gang :)
    Jeg glæder mig til at følge dit læsedøgn! :D

    SvarSlet
  2. Jeg håber du fået et skønt læsedøgn. God læselyst :-)

    /Louise

    SvarSlet
  3. Håber det går godt med læsningen hos dig. Jeg er nu kommet hjem fra arbejde og er klar til at gå i gang - eller måske mere klar til en morfar, men det går nok også...

    SvarSlet
  4. Det er simpelthen så fint et krus!
    Rigtig godt læsedøgn <3

    SvarSlet
  5. Det er altid en god idé at tage en pause hvis man begynder at miste fokus. Jeg håber du får fokus tilbage. Fortsat god læselyst <3

    SvarSlet
  6. Ser ud til at du har haft et rigtig hyggeligt læsedøgn..

    Knus <3

    SvarSlet
  7. Jeg håber, at du havde et vidunderligt læsedøgn! :)

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)