Så blev jeg altså 4 år på Twitter. Det er lidt vildt at tænke på at der allerede er gået så lang tid. Kan sagtens huske den dag jeg oprettede en bruger. Jeg kedede mig og jeg var fanget ude midt i en skov i Kværndrup hvor jeg ingen havde omkring mig der ville mig noget godt i sidste ende. Så dette var min flugt når jeg havde brug for at komme væk fra den triste hverdag derude. (:
Har langt om længe fået støvsuget lejligheden og mangler kun den grumme opvask der stadig står og griner af mig i køkkenet. Men har besluttet mig for at jeg tager den i morgen når jeg kommer hjem fra frisøren. Skal have brugt mit gavekort så jeg skal lige have klippet mine spidser og have det klippet op i etager. Og så skal jeg have farvet det en gang i næste uge. I hvert fald inden skolestart, som er snart.
Ellers har den stået på afslapning med lidt serie her til aften og har været lidt kreativ. Har beundret en tattoo-artist længe og ville lige prøve at lave en tegning inspireret af hende, og dette er så resultatet. Og selvfølgelig blev det i Halloweenen sjæl. :P Glæder mig enormt. Det er ikke så tit jeg får tegnet længere, så det sker desværre kun en gang imellem.
Men jeg vil hoppe i seng nu. Eller inden længe i hvert fald. Så jeg vil slutte af for nu, og så vender jeg tilbage i morgen. :P Sikkert som en druknet mus da det vist skal regne hele dagen. Hyg jer. (:
Ja.... har normalt ALDRIG været til det med at sidde og se OL, og det bliver jeg nok aldrig 100%, men jeg ved ikke hvorfor, men i år har jeg faktisk LYST til at se lidt. :P Det bliver ikke det hele jeg kommer til at se, men der er nok nogle ting som ender med at fange mig. (: Og så er jeg jo lidt begrænset. Har kun DR1 og TV2 jeg kan se noget fra, så det er hvad der kommer der, jeg kan vælge imellem.
Og så er der jo en som jeg krydser ekstra mange fingre for. Jeg har nemlig en klassekammerat som er til OL. Det er Stine som skal hen og skyde sig til metallet. (: Håber virkelig at hun kommer hjem med en god placering og selvfølgelig med en fantastisk oplevelse som hun kan fortælle om når skolen starter. (: YOU GO STINE!!!! *Hehe*
Nu bor jeg ikke nede ved vandet, og det tætteste jeg har været på at gøre det, var da jeg boede nede ved havnen hvor der kun var 200 meter derhen, men derfor er jeg alligevel ret glad for at bo i en havneby.
For det første så er der mulighed for at komme ned til vandet på gå-ben. Der er muligheder for at tage færgen over til de små øer vi har hernede. Der er muligheder for at få 130% friske fisk ved fiskehandleren som lige er kommet i havn få minutter før man køber det. Og så er det bare en smuk udsigt man får når man står dernede. Især når der er tordenvejr på vej. Men så er der jo selvfølgelig også mulighed for at tage til stranden når man har lyst. Det er ikke noget der skal planlægges og der skal skaffes kørsel til. Nej det er bare at gribe strandtasken og hoppe derned.
Nu er jeg på ingen måder strandmenneske og ligger helst ikke dernede når der er proppet med mennesker. Vi skal jo ikke have at folk begynder at ringe efter en kran for at få fjernet den hval der er skyllet op på kysten. *Hahahahahahahahahaha* Og nej det er ikke kun fordi jeg er kraftig at jeg ikke gider ligge dernede, men det er også fordi jeg simpelthen ikke kan med den varme her. Bliver fysisk dårlig og jeg bliver hidsig når jeg har det for varmt. Så hellere bare sidde på altanen eller græsset og hygge. Og så er det også fordi der simpelthen er alt for mange mennesker dernede. Gider ikke det der princip der hedder "som sild i en tønde", og sådan er det virkelig hernede. Man skal virkelig være heldig hvis man finder et sted at ligge som ikke allerede er optaget. Det er sindsygt. Stranden er som fluepapir her om sommeren og der er SORT med mennesker. :P MEN! Selvom jeg ikke er strandmenneske, så er det pisse dejligt at have muligheden i sin baghave (overdrivelse fremmer forståelsen).
Så ja. Godt nok er man langt væk fra resten af Danmark hernede, men hvor er her dog egentlig skønt. (:
Det har været varmt. Føj for den da. Men efter jeg fik nået det jeg skulle i dag fik jeg mulighed for at komme lidt væk. Og det har været pisse hyggeligt. Er først lige kommet hjem nu her og skal snart i seng. Ved jeg skal nå en del fra i morgen og til søndag, så der kommer fart på. :P Men det var rart med et afbræk fra alle de trælse ting jeg skal nå. (:
Er I stadig i live, eller er I smeltet væk? Det var jo årets varmeste dag, og det skal da lige siges kunne mærkes. :P
Jeg har en separat hjemmeside til dette projekt (GiZmo's Wrecked Journal), men til folk der ikke besøger den, har jeg valgt en gang imellem at lave et blogindlæg med billeder og video herinde. Og nu har jeg langt om længe fået lavet lidt så der var nok til en hel video. (: Se videoen her og se billederne nedenfor. De nederste er de nyeste. Men det kan I nok gætte jer til når I ser videoen. (: