Dagens Julegæst - 1 dec

1. Navn: Pernille Kjær Pedersen

2. Blog: www.bypepe.dk

3. Hvordan er dit forhold til julen?
Jeg elsker julen. Hyggen er nok det jeg bedst kan lide.
Det har altid været noget jeg har forbundet med juleklippeklistre og pynte op og overraske andre med små gaver og gøre dem glade.

4. Hvor skal du holde jul i år?
Det skal jeg hos min mor, og min kæreste skal med. Det glæder jeg mig til. Det bliver vores første jul sammen.

5. Hvad er dit største julegaveønske?
Har faktisk slet ikke tænkt på det, utroligt nok. Har fødselsdag en lille måned før jul. Så det jeg ikke får der, ønsker jeg mig som regel til jul.
Mit største ønske i år er en cykel, og nærmest mit eneste. Ønsker mig også penge til et par nye vintersko. Har ikke haft et par vintersko i mange år, i år skal det være.

6. Håber du på sne i december?
Er ikke så vild med sne. Det er så fint at se på, når man sidder indenfor, under et tæppe med en kop varmt. Det er da sjovt at lave spor i det.
Det er bare når det bliver til sjap, jeg ikke synes det er sjovt mere.

7. Går du meget op i at pynte dit hjem/værelse op til jul?
Har ikke rigtig gjort så meget i det, de sidste par år. Har været mig selv og boet i et bofællesskab, så har kun haft et værelse.
Nu bor jeg sammen med min kæreste og det er som sagt vores første jul sammen. Jeg vil gerne jule lidt ekstra om os, og pynte og gøre det hyggeligt.
Har fået lov til at få et lille juletræ, som jeg glæder mig til at pynte.
Det bliver nok ikke det vilde, for vi har ikke så meget plads.

8. Hvad glæder du dig allermest til juleaften?
Jeg glæder mig allermest til at hygge sammen med min familie. Få god mad, danse om juletræet, se disney juleshow, bare det at være sammen, og se dem pakke deres gaver ud og blive glade.

9. Har I nogle faste juletraditioner? (Fortæl gerne)
En fast juletradition i vores familie er, at vi altid mødes en dag i december, for vi holder ikke alle jul sammen, og så spiller vi pakkespil. Det er rigtig hyggeligt. Der er plads til både de store og de små. Vi er sammen og til sidst får alle de pakker, de gerne ville have haft, for vi bytter på kryds og tværs.
Juleaften ser vi altid disneys juleshow, det er fast tradition, det skal vi se, ellers er det jo ikke rigtig jul.

10. Har du en kreativ juleidé du gerne vil dele?
Man kan lave sin snekugle. Dem vi alle kender, der er en figur i snekugle, og når man ryster den, så sner det. De er ret nemme at lave selv.

Du skal bruge:
Tom og rengjort syltetøjsglas (der er gennemsigtig)
Super lim
Glitter
Julefigur
Vand

Julefiguren limer du på indersiden af låget, og lader det tørre godt.
Put glitter i glasset
Så skal der vand i
Skru låget på
Vend glasset

Og vupti så har du lavet din egen snekugle.

De kan findes mange steder på nettet, hvor man kan finde inspiration.

11: Har du en julehilsen du gerne vil give ud?
Vil bare ønske alle en glædelig juletid, også for dem som ikke fejre jul. Det er der jo også mange der ikke gør.
Man kan bruge december og juledagene, til at hygge lidt ekstra om dem man har kær.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)