Fødderne får en masse forkælelse i dag

Jeg er stor fan af forkælelse, og ville ønske jeg kunne få lov til at prøve noget ægte spa en dag. Måske en forlænget weekend på et spa-hotel eller noget. Men jeg må nøjes med hvad jeg kan gøre for mig selv herhjemme - lækre produkter i badet og hvad jeg ellers kan finde på efter badet. En af de ting jeg elsker er at lave mig selv et lækkert fodbad.

Så det var virkelig lækkert at Fischer Pure Nature ville sponsorere lidt fodbad salt til vores goodiebags. Det kan alle bruge. :D Eller det burde alle prøve i hvert fald.

Dem de sendte er disse lækre afslappende nogen af slagsen. Lige hvad jeg har brug for. Når man laver sig et fodbad er det fordi man gerne vil slappe af og nyde duften af de forskellige ting der simrer nede i det varme vand. I denne er der salt, rosenknopper, lavendelblomst, kamilleblomst og lavendelolie. Det dufter fantastisk og jeg har planer om at købe mere af det når jeg løber tør. Elsker duften af lavendel i ting som fodbad-produkter da det er afslappende. Har også nogle hjemmesutter der kan varmes i mikrobølgeovnen hvor der er lavendel i, så dem kan jeg fx bruge efter fodbadet for at holde fødderne varme efter jeg tager dem op af vandet. Perfekt aftenhygge i disse kølige tider.

Det er meningen at du skal lade ingredienserne blive i posen og smide den ned i vandet, men jeg vil gerne have den til at vare længere, så jeg har delt den lidt op og smider derfor det hele direkte ned i vandet. Man kan gøre det på begge måder, så det er helt op til hvad man er mest til. Og Fischer Pure Nature skal have stor tak for denne skønne pose. :D

#BloggerTræfDK

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)