Én positiv ting har jeg dog fået ud af dagen i dag. Eller tror det ender med at være positivt. Jeg har længe irriteret mig over at mangle et sted at optage videoer fra. Altså et sted hvor jeg kunne have en hyggelig baggrund bag mig, som ikke bliver for rodet og kedelig. Jeg har jo været afhængig af at kunne sidde foran et stort vindue, og når jeg gør det, så er der intet hyggeligt ved mine baggrunde. Min lejlighed giver mig ikke muligheder for det, og da jeg ikke ejer store dyre lamper og softboxe, så er mulighederne begrænset.
Men jeg har leget lidt med en opstilling med mine små lamper tidligere i dag, og hvis jeg kan finde en smart måde, at lave en hvid flade på bag lamperne, så tror jeg muligvis, at jeg kan sidde et andet sted og stadig have godt lys. Men det skal lige testes noget bedre inden jeg beslutter mig for det. Det kræver nemlig at jeg helst ikke ender med uheldige skygger, for det ville ikke være særlig charmerende i mit allerede aldrende ansigt. Man er jo ikke ung længere. Men det kan være jeg tester det i den kommende uge.
Nå.. Men nok om det. Jeg vil smide mig på langs i sofaen med en bog og lidt sødt til ganen. Håber I derude har haft en god weekend og er klar til en ny men ret så grå uge. ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)