Og så får jeg forhåbentlig slappet en masse af. Det trænger jeg til. Og få læst en masse. Der er i hvert fald blevet handlet ind og gjort rent i dag, så det behøver jeg ikke tænke på, så det skal der nok blive tid til. Er igang med en serie der hedder "Legend" af Marie Lu, som minder en smule om "Hunger Games". Interessant serie, men ved ikke helt om jeg synes den er lige så god som "Hunger Games". Regner dog med at der kommer en anmeldelse her på bloggen når jeg er færdig.
Er egentlig også ret træt efter i går. Det kursus er satme hårdt for både psyken, hovedet og fysisk. Utroligt at jeg ikke kan holde til ret meget længere. Og i går var især hård. Kan ikke rigtig forklare hvad der skete, men.. Hader sygdom og de begrænsninger de giver mig. Hader at mine omgivelser ikke kan.... acceptere det? Men.. hvordan skal de også kunne det når jeg ikke engang selv kan? Øv altså... Og jeg skal leve med det resten af livet. Dét er altså en stor pille at sluge. Og jeg tvivler på at jeg nogensinde kan.
Nå men nok om det.. Vil nyde resten af filmen og regnvejret, og så tror jeg det er på tide at komme igang med noget aftensmad. Håber I andre har haft en god Fredag indtil videre og at I får en god start på weekenden. :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)