Jeg har læst de to første bøger fra "Sjælevandrer"-serien af Charlotte Fischer

Reklame for forlaget Facet og forfatter Charlotte Fischer - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.

Jeg har set flere bogbloggere og instagrammere anmelde disse bøger, og jeg blev efterhånden så nysgerrig efter at få lov til at læse dem, at jeg kontaktede forfatteren, Charlotte Fisher, for at høre om det kunne være muligt. Det synes hun var en god idé, så jeg skrev til Forlaget Facet med det samme og de sendte så bøgerne hjem til mig.

Jeg har nu fået dem læst og det betyder at det også er blevet tid til en anmeldelse. Og den får I her.

Verden som vi kender den i dag eksisterer ikke længere. Store naturkatastrofer har ændret verdens udseende og mennesket har kun historierne om fortiden tilbage. Livet er med andre ord ret primitivt. Og det samfund vi bliver præsenteret for først hedder Roneoak. Her bor folket tæt og lever af de ting de kan dyrke og finde ved kysten. Men det er ikke uden risiko. For de er stadig voldsomt plaget af naturkatastrofer.

Dahlia og Cawi, to unge mennesker, lever i dette samfund. De har været i hinandens liv siden fødslen og er uadskillelige. Da Dahlia mister begge sine forældre i en af disse storme flytter hun ind hos Cawi og hans familie. De lover hinanden altid at være der for hinanden uanset hvad der sker og det varer ikke længe før de skal leve op til det løfte. Cawi får en fornemmelse af at noget altødelæggende er på vej og at han bliver nødt til at advare sin familie og ikke mindst Dahlia. Og ganske rigtigt. Ulykken kommer og et helt samfund bliver jævnet med jorden. Kun to overlever. Cawi og Dahlia.

Cawi er overbevist om at de ikke er de eneste mennesker tilbage. Til trods for at de aldrig har set andre og har lært at de var de sidste mennesker på Jorden. Så de tager ud på en lang rejse i søgen på liv på den anden side af bjergene. Bjerge som er indhyllet i en evig og livsfarlig elektrisk storm. Denne rejse kommer til at ændre deres liv for altid.

Det bliver nemlig ikke uden krammer. Dahlia og Cawi er døden nær efter en dødsens farlig tur igennem storm og vejrfænomener ingen slipper levende fra. Men de kommer om på den anden side og bliver mødt af liv. Mennesker! De er ikke alene. Og disse mennesker er så ... anderledes. Det er som om de altødelæggende naturkatastrofer slet ikke har nået frem til dem. De har alt den moderne verden havde inden den gik under. Og det er både spændende og skræmmende at blive en del af.

Og det bliver ikke nemt. Cawi er en krøbling. Han kan ikke længere tilbyde Dahlia noget. For hun ønsker da ikke at være sammen med en der ikke kan klare sig selv længere. Vel? Så er hun bedre tjent uden ham. Få en ny start. Forelske sig i en mand der kan give hende alt det hun ønsker. Og ham selv? Han fortjener intet. Han fik hende i sikkerhed og det er det eneste hans belønning skal være.

Det driver dem i hver sin retning, men de kan ikke glemme hinanden. Dahlia kommer dog videre og Cawi ender med at tage en masse dumme beslutninger. Han ender igen med at være tæt på at dø og besøger endnu en gang Diali. En ventestation inden den endelige død. Men hvorfor bliver han ved med at komme til Diali og stadig have mulighed for at vende tilbage til virkeligheden? Hvad betyder det at være en sjælevandrer? Det er noget han vil gøre alt for at finde ud af.

Men det må vente. For skæbnen vil at han vender tilbage til Dahlia. Men har han en chance? Vil hun have ham tilbage? Elsker hun ham stadig? Ja.. For Dahlia kan ikke slippe sine følelser for Cawi. De deler en sjæl. En sjæl der binder dem sammen. Og ret hurtigt får de deres første barn. Det andet. Det tredje. Og inden de ser sig om har de fået hele fem. Men familielivet kommer på prøve da Cawi skal på en bjergekspedition som inkludere deres første barn, Colin. En bjergekspedition der får fatale konsekvenser for dem alle sammen. Colin ligner sin far og bliver selv voldsomt skadet. Han ender med at brække ryggen og det bliver den sidste dråbe for Dahlia. Imens hun ser Colin miste livslysten, skubber sit livs kærlighed fra sig og forsøger at tage sit eget liv ser alt ud til at være slut.

Cawi bliver oftere og oftere fanget i Dialis verden, Dahlia har brug for at komme væk og Colin står nu alene med sin kamp for at få livet tilbage. Et det slut? Bliver familien opløst for altid? Kan deres kærlighed til hinanden overleve dette? Kommer Colin på benene igen? Og er denne Diali-verden bare noget Cawi forestiller sig? Er han virkelig syg?

Puha.. Alt det kan jeg ikke engang selv svare på, for bog nr. 2 slutter på en cliffhanger. Ohhh my! Jeg troede faktisk ikke at jeg ville blive så bidt af denne historie som jeg blev. For jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle synes om bøgerne da jeg startede på den første bog. Jeg vidste ikke helt om jeg ville synes om den måde de er skrevet på. Jeg har aldrig oplevet bøger skrevet med så store spring i tiden. Og her snakker jeg altså om "teenager" til voksen i 40'erne. Så I kan godt forestille jer hvor hurtigt tidslinjen går. Det overraskede mig meget, og jeg var faktisk lidt .... "nah" i starten, men jeg ændrede hurtigt mening. For det er faktisk også lidt rart at få så meget med. Selvom rigtig mange ting bliver skubbet i baggrunden og slet ikke bliver omtalt. Men ved I hvad? Jeg synes faktisk det er forfriskende og anderledes og det elsker jeg historien for.

Jeg har faktisk en ret stor svaghed for fremtidsbøger som disse, såå.. jeg glæder mig til at se hvor det fører hen og jeg håber virkelig at jeg får lov til at læse med fremover. For jeg er så klar til at finde ud af hvad der nu skal ske.

Min Goodreads rating: