Det sjældne smil er på mine læber i dag

De sidste par uger har været... alt for overvældende. I sidste uge var det meningen at jeg skulle have skiftet vindue i soveværelset - hvilket jeg havde ventet på i snart 9 år, men de endte med at aflyse det. Hvilket selvfølgelig gjorde mig ret gal. Det blev forstærket da jeg i forvejen var ret sensitiv. Jeg var nemlig også startet på det ADD-kursus, som jeg har nævnt et par gange. Det var heldigvis en stille og rolig start og vi fik snakket lidt frem og tilbage og denne uge var det lidt af det samme. Præsentation af hinanden og lidt løs snak. De andre deltagere virker som nogle flinke mennesker, og jeg er sikker på at det nok skal blive et godt kursus fremadrettet. Jeg er i hvert fald ikke så nervøs for at tage afsted Tirsdag morgen længere. Så det er jo positivt. Men hold nu kæft hvor er jeg træt når jeg kommer hjem. De to gange jeg har været afsted nu har hver gang resulteret i 2-3 timers søvn på sofaen midt på dagen. Forhåbentlig bliver det bedre med tiden.

Og nu tilbage til det med vinduet. Jeg har nu gået en lille uge og ventet på at høre tilbage fra håndværkerne, og de sender så en sms i dag. De vil komme forbi i morgen og skifte vinduet. Ehm.. både godt og skidt tænkte jeg. For jeg kan ikke nå at aflyse noget med den korte varsel - og jeg freaking hader korte varsler! - så jeg spurgte dem hvornår de ville dukke op, da jeg også har et møde med bostøtten i morgen. Jeg har så lige fået svar tilbage nu her, at de starter nede ved viceværten og så kommer de op til mig omkring kl 10. Se det ville være lækkert, for så skal jeg ikke hen og rykke alt for meget i mine planer. Nu håber jeg bare at de overholder det og så må rengøring osv vente til senere på dagen.
Det betyder så også at de ting jeg ville ordne i dag må vente til senere på ugen, da jeg nu skal hen og have rykket rundt på mine ting og møbler IGEN! Men så længe de overholder aftalen denne gang og jeg får et nyt vindue, så kan jeg fremover forhåbentlig ligge i min seng i soveværelset uden at blive syg og få træk om Vinteren. Dét glæder jeg mig satme til!

Nu mangler jeg bare at jeg kan få ro i mit eget hjem. Det bliver værre og værre med den larm naboerne laver og det giver mig voldsom hovedpine og jeg bliver mere og mere provokeret og vred. Det er virkelig begyndt at blive et problem. Derfor havde jeg også håbet på at den ansøgning jeg havde sendt afsted til kommunen ville gå igennem. Jeg vil nemlig gerne se om jeg kan få fingrene i nogle støj-reducerende hovedtelefoner. Jeg blev ringet op midt i mit kursus i går, så jeg kunne ikke rigtig tage telefonen og måtte ringe dem op efter. Beskeden var ikke positiv.

De ville dog ikke lukke min ansøgning endnu, da jeg bad om at få noget tid til at indhente nogle flere udtalelser. De mente jeg skulle tage til en ørelæge og få undersøgt min hørelse, men det er jo ikke det der er mit problem! Jeg vil have ro! Jeg vil ikke have tjekket min hørelse for den fejler sku ingenting! Men nu må jeg se hvad bostøtten siger i morgen. De vil have en læges udtalelse for, at det er et reelt problem for mig og at det er noget der er vedvarende. Og fordi det ikke er en fysisk mangel jeg har, så ville de ikke godkende den på nuværende tidspunkt. Manglede jeg et ben eller en arm var det noget helt andet sagde hun. Så psykiske lidelser er åbenbart ikke alvorligt nok til at få godkendt hjælpemidler. Igen bliver man uvigtig-gjort og tilsidesat. Hvor er jeg dog træt af det lortesystem. Men jeg giver sku ikke op.

Puha.. Sikke en lang smørre. *Hehe* Håber I fik tygget jer igennem den. :) Men der er nu også sket en positiv ting denne uge. I December bestilte jeg et krus, som jeg har villet have i nogle år nu, og som en lille forsinket Julegave til mig selv, blev det altså det der blev bestilt hjem. Jeg ventede og ventede og ankomstdagen kom. Men der kom ingen pakke. Heller ikke ugen efter og endnu en uge efter. Jeg skrev til sælger at jeg altså ikke havde modtaget den, og om de kunne se hvor den befandt sig. Det kunne de så ikke, så vi gik ud fra at den var forsvundet så den ville jeg nok aldrig modtage. Jeg havde egentlig accepteret det til trods for at jeg også var ret trist over det. Men så skete der noget i dag. I kan læse den længere "historie" her i mit Facebook-indslag. Det viser sig nemlig at det nok alligevel nåede frem. Men.. tja.. ;) Mysteriet er blevet løst.

Så det har indtil videre været en... ret intens uge og jeg glæder mig helt sindsygt til weekenden. Jeg har godt nok en lidt svævende aftale liggende om Lørdagen, men jeg er simpelthen så udkørt, så jeg tror ikke at jeg kan klare en hel dag i bil. Desværre. Men så kan jeg i stedet handle ind til noget lækker mad og snacks og så står den jo på Melodi Grand Prix om aftenen. Det ville jeg jo ikke kunne se hvis jeg tog på den længere bil-tur, såå.. selvom jeg er ked af ikke at kunne tage med, så får jeg i stedet mulighed for at hygge med den årlige tradition i musikkens tegn. Og så må jeg "være sammen" med min søster på Twitter i stedet for. ;)

Jeg vil smutte. Jeg har lige en seng der skal rykkes rundt med og nogle bedrollers der skal findes plads til et sted i stuen. Hvis jeg altså kan finde plads, for alt det andet der plejer at stå i soveværelset omkring sengen er også rykket i stuen. Her roder helt sindsygt! Men jeg overlever nok lige en dag med det sådan her. Kan jo forhåbentlig rykke det hele på plads igen i morgen eftermiddag. C'Ya!