I morgen bliver en af de praktiske dage, og det er egentlig okay. Så er her rent og opryddet til når jeg skal hygge i weekenden. Jeg håber også at posten kommer forbi og forkæler mig i morgen. De var forbi i dag med lidt ting og den ene pakke var en overraskelse. En dejlig overraskelse. :D Jeg elsker virkelig de uventede pakker. Men jeg har stadig lidt ting på vej og den ene håber jeg når at komme inden weekenden. Den ville være god til min afslapning. Og det er også en som jeg kommer til at skrive om her på bloggen. Så stay tuned. ;)
Jeg bliver så vred på mig selv når jeg bryder grædende sammen. Og så dukker angsten op når jeg ikke kan få vejret pga. de dumme tudeture. Og så skælder jeg mig selv ud igen. Især fordi det kommer ud af den blå luft. Der er ikke noget specifikt der tricker det - det sker bare. Så jeg har ikke været så meget ude og væk fra mit hjem, for jeg vil ikke ende med at få sådan et knæk ude blandt andre mennesker. Jeg har dog været på kursus, men derudover så har jeg forsøgt at holde mig hjemme. Så derfor er det super vigtigt at jeg tvinger mig selv til at holde lidt fri. Jeg kan ikke holde til at køre i det tempo jeg befinder mig i for tiden. Jeg bliver nødt til at accepter at den ADD altså giver mig nogle begrænsninger. Også selvom jeg hader at være så... udfordret.
Så jeg håber at de sidste par uger var toppen og at det fra nu af begynder at gå lidt nedad igen. Kan jeg få slappet lidt af, så er jeg sikker på at det nok skal gå den rigtige vej. Og så vil det gode - eller bedre - humør forhåbentlig vende tilbage. Og derved vil de triste opdateringer her på bloggen stilne lidt af. Jeg håber at I har kunne bære over med mig. Jeg lover at det næste indlæg bliver positivt. ;)
Jeg vil smutte. Sengen kalder på mig. Godnat alle sammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)