Reklame for Bookmate - Prøve periode er blevet tildelt. Meningerne er mine egne.
Bookmate er en bog-service som mange af de andre der er på markedet og de har en masse spændende bøger i deres bibliotek. Det jeg faldt for hos dem er som sagt at de også har lydbøger. Jeg er normalt kun til fysiske bøger, men jeg kan også godt trænge til at lytte til oplæsning en gang imellem. Jeg er dog på ingen måde til at læse en bog på en skærm. Jeg får sådan en dum hovedpine af det, da strålerne fra skærmene ikke er specielt gode for mine øjne. Ja jeg ved godt at man kan ændre på lysstyrken, men tro det eller lad være, men det hjælper mig ikke. Derfor holder jeg mig til fysiske bøger. Og jeg vil jo også helst eje dem - i fysisk format. Såå.. Ingen kommer til at få mig omvendt til ebøger. Men men men lydbøger er rare at kunne skifte over til når hovedet driller. Eller når man er på farten. Så derfor var jeg frisk på at prøve det af i nogle måneder.
Så jeg er spændt på at se hvordan deres app virker og om jeg oplever problemer, som andre har haft ifølge deres anmeldelser. Og hvordan udmeldelses processen kommer til at forløbe. For det er heller ikke alle der har været helt glade for den. Men I ved at I vil få min ærlige mening, såå.. Nu må vi se hvordan det kommer til at gå. Det kan jo også være at jeg bliver så glad for det, at jeg ender med at forlænge min periode. Det må tiden vise. ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)