Anmeldelse af "Da farfar forsvandt" af Line Lybecker

Reklame for Forlaget Calibat og forfatter Line Lybecker - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Sidste år spurgte Line Lybecker mig om jeg kunne have lyst til at læse hendes bog "Da farfar forsvandt", da historien foregår her på Fyn, og det ville jeg da meget gerne. Også selvom temaet er et af de følelsesmæssigt hårde af slagsen. For dem skal der også være plads til iblandt al den krimi og fantasy jeg læser. Det er dejligt at kunne læse en masse forskelligt.

Og nu blev det altså tid til at læse den og anmelde den her på bloggen. Så here you go.

Patrick mistede sine forældre og storesøster i en tragisk trafikulykke i den meget unge alder af seks år og blev derefter bosat hos sine bedsteforældre i Assens. De stod nu for hans opdragelse og for at gøre ham klar til voksenlivet. Det endte med at være en opvækst fyldt med kærlighed og masser af tid sammen, og det gjorde at Patrick fik et meget tæt forhold til dem. Derfor gør det også det mere ondt når man skal sige farvel.

Patrick mistede sin farmor for omkring et halvt år siden og derfor har det kun været ham og hans farfar, Holger, siden da. Men tiden er også ved at løbe ud for ham. Patrick står og er ved at færdiggøre sit sidste år på gymnasiet og hans farfar forsvinder langsomt for øjnene af ham. Han glemmer ting, "stikker af" fra deres hjem, falder og slår sig og.. mister langsomt sig selv. Alt imens at Patrick stadig prøver på at følge med sine kammerater, lektierne, festerne og planerne for fremtiden. Men han kan klare det hele selv? Og vil han være nødt til at vælge en af tingene fra? Og hvordan skal han klare det når han en dag pludselig bliver helt alene?

Som sagt så er det et ret hårdt emne at læse om, da jeg selv har haft demens tæt ind på livet. Min morfar havde det ret slemt i sin sidste tid, og jeg husker stadig hvor lidt jeg havde lyst til at besøge ham til sidst, fordi jeg blev så ked af at han ikke kunne huske mig længere. Det gjorde virkelig ondt. Derfor var det også utroligt hårdt at læse denne bog. De sidste 20-30 sider brugte jeg på at stortude og forsøge at tyde teksten igennem tårerne. Men det er en god ting! For hvis ikke en historie kan rode med mine følelser, så er det ikke sikkert at den for mig er en specielt vellykket læsning. Så det er en god ting i denne situation. Også selvom det gør ondt. *Hehe*

Nu er jeg slet ikke kendt i Assens by, så jeg kunne ikke forestille mig omgivelserne imens jeg læste bogen, men der kom et lille hvin fra mig da "Faaborg" pludselig blev nævnt. *Haha* Det gjorde det lige lidt mere "tæt på"-agtigt for mig og det gav mig et smil på læben.

Så hvad synes jeg om bogen? Jeg nød den og det var en god bog til en hurtig og følelsesladet læsning. En dejlig oplevelse. En som jeg synes I andre også skal have. Så jeg vil klart anbefale jer at finde den og få den læst. ;)

Min Goodreads rating:

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)