Reklame for forlaget Flamingo og forfatter Henriette Vesterbak - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Og det er nu blevet tid til at finde ud af om den kunne leve op til mine ret høje forventninger efter min oplevelse med første bog. Min anmeldelse kommer nemlig her.
Kærestens uromantiske frieri får Klara til at gøre det forbi med ham. Der er intet der gør at hun ønsker at blive sammen med ham længere. Og da slet ikke da hun begynder at få flere følelser for denne Michael. Michael som vækker følelser og begær hos hende som aldrig før. Men de er begge lige kommet ud af et forhold så de kan ikke indlede i noget fast. Og de må da slet ikke begynde at føle noget. Men det viser sig hurtigt at blive umuligt.
Klara beslutter sig for at løsrive sig fra sine forældres penge, sin fortid, sin ekskæreste og sin angst for ikke at kunne klare sig selv. Og det starter også godt. Men dårlige nyheder begynder at regne ned over hende. Og da Michaels fortid bliver tvunget frem i lyset grundet en forfærdelig afsløring, så ved Klara ikke længere om hun tør stole på ham. Tør stole på at de kan have noget sammen. Eller om hun overhovedet kan klare den nye retning hun selv har besluttet sig for at gå i.
Henriette har en fantastisk måde at få læseren til at føle at man er en del af historien. At man er en del af karaktererne og følger med på sidelinjen. Det gør også at følelserne får frit løb. Jeg har grædt mange tårer, grint, været vred og sukket dybt igennem hele bogen. Jeg forelskede mig endnu engang i Henriettes karakterer. Nu kan jeg virkelig ikke vente på den tredje og sidste bog i serien. Det bliver helt sikkert endnu en fantastisk læseoplevelse.
★★★★★
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)