Reklame for forlaget Flamingo og forfatter Talia Hibbert - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.


Jacob Wayne mangler desperat en kok og tiden er ved at løbe fra ham. Men da han er en kontrolfreak og forventer perfektion fra sine ansatte er han ekstremt kræsen. Og derfor har han indtil videre afvist alle der har været til jobsamtale. Og da denne uforberedte og uventede kvinde dukker op og vil søge jobbet bliver han irriteret. Hun er helt forkert til jobbet og han nægter at give hende en chance. Indtil hans kammerat får banket noget fornuft ind i hovedet på ham. Eve vil være den perfekte og eneste chance han har tilbage. Og han bliver hurtigt tvunget til at acceptere det. Men vil han fortryde det? Eller vil det faktisk vise sig at kammeraten havde ret?
Eve opdager hurtigt at hun elsker at lave mad til gæsterne på B&B'en og begynder at nyde det, gæsterne og endda den stædige og utilnærmelige Jacob. Men er han nu også så utilnærmelig? Er der ikke noget ved denne mand som hun kan genkende? Som hun ved hvordan hun takler? Måske vil han rent faktisk være lige netop det hun inderst inde har brug for i sit kaotiske liv? Og kunne det samme være gældende. Eller vil deres forskelligheder være for... modstridende?

Jeg har endnu en gang virkelig nydt læsningen af en bog fra serien "The Brown Sisters" og jeg har virkelig grint til denne historie. Der har været så mange pinlige og sjove scener og selvom kemien imellem Eve og Jacob var ekstremt forudsigelig og cringe, så kunne jeg ikke lade være med at elske dem alligevel. Nu er jeg bare ked af at der ikke er flere søstre at følge. Og jeg elsker at alle tre bøger tager fat om forskellige psykiske og fysiske lidelser og gør dem normale og ufarlige at åbne op omkring. Sådan Talia! Tak for nogle skønne historier. Det er helt klart ikke sidste gang at jeg læser en bog af denne forfatter.
★★★★✩

Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)