Viser opslag med etiketten OOTD. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten OOTD. Vis alle opslag

Denne Sommer fylder jeg 20 år som Blogger

Hold da op hvor går tiden altså bare stærkt. 20 år som blogger denne Sommer! Jeg ved slet ikke hvor tiden er blevet af. Jeg er selvfølgelig ikke ung længere, men alligevel! 20 år! Og jeg har igen pauser haft. Det er nok dét der er vildest at tænke på. Der har da godt nok været nogle år hvor presset fra mine haters har været tæt på at få mig til at kaste håndklædet i ringen, men i sidste ende bukkede jeg alligevel ikke under, og det er jeg sku ret stolt over.

Så lad os tage 20 år mere! Hvis det da overhovedet eksisterer til den tid. *Hehe* Jeg har i hvert fald ikke planer om at stoppe lige foreløbigt. Det er stadig en hyggelig hobby for mig og jeg nyder at dele min kreativitet, mine tanker og anbefalinger med jer. Så jeg håber at I vil hænge på lidt endnu. ;)

Jeg vil så gerne fejre den runde "fødselsdag", men jeg ved endnu ikke helt hvad jeg skal finde på. Hvad synes I? Har I nogle idéer? ;)

(Indeholder reklamelink)
Dagens outfit består af:
Nederdel fra en lokal genbrugsbutik
Sko fra Føtex
Trøje fra EMP-Shop.dk
Bælte fra Asos.com
Blonde paraply fra Partyking.dk
Halskæde fra eBay.com


#Blogtober - Mine Favorit Outfits dette Efterår

Jeg har ikke lige fået taget en masse fine billeder af mine favorit outfits, men har taget nogle spejl-selfies, så I kan se dem. I år har jeg nemlig nogle lidt andre favorit beklædningsdele end dem jeg havde sidste år. Ikke sagt at jeg ikke bruger de kjoler jeg gik meget med der, men der er bare noget andet tøj jeg går mere med i år, da det er nyt og fordi jeg har glædet mig til at gå med det.

Så her får I altså at se hvad jeg elsker at gå med dette Efterår. :D

Det første billede er af mit outfit med min nye skønne skjorte fra Zalando. Jeg har sammensat den med en sort t-shirt og et par sorte leggings. Jeg er virkelig forelsket i denne skjorte og jeg er rigtig glad for den er lavet i et blødt og behageligt stof, og at den sidder så pænt på en uanset hvordan man bærer den. Virkelig et godt køb dette Efterår. Havde egentlig planer om at jeg ville vente med at købe den til den kom på tilbud på Asos eller Zalando, men var bange for at den ville nå at blive udsolgt, så jeg købte den straks hjem. Fortryder intet. :D

Andet billede er af et meget simpelt outfit. Jeg manglede en langærmet trøje og kigge både på tilbud hos Ellos og Asos, men fandt ingen der faldt i min smag. Fandt så denne på Zalando og den var lige hvad jeg søgte. Den er lidt længere i selve trøjen end jeg lige havde regnet med, men det gør faktisk ikke noget. Stoffet er lækkert blødt og så kan den jo bruges til alt. Jeg har i dette outfit sammensat den med et par mørkegrå bukser fra H&M.

Første billede her er af et outfit jeg også gik meget med sidste år. Købte denne grå trøje i Føtex sidste år og jeg elsker den virkelig. Den er dejlig behagelig og så er det bare den perfekte hyggetrøje. Jeg har her sammensat den med et par sorte bukser fra H&M.

Det andet billede er af endnu et dejligt afslappende outfit. Her er det sammensat af de samme sorte bukser fra H&M og så en ny poncho jeg har købt i år - også fra H&M. Jeg var i starten lidt skuffet over cardiganen, da den er meget stram i halsen og ikke i nærheden af at være så lang som på billede på deres site, men jeg er faktisk gået hen og er blevet ret glad for den. Dog skal makeuppen ligges efter jeg har taget den på, ellers smadrer man sit arbejde. *Haha* Men den er super dejlig at have på, så den er kampen værd.

Det første billede her er af et af mine varmeste outfits i år. Der er nemlig tale om en virkelig lækker fluffy cardigan, som jeg købte her i Sommers i Føtex's restparti-bunke. Den var delt ind i striber og i halvdelen var der sølvtråde i. Det var ikke lige hvad jeg ville have, så jeg satte mig for at bruge en lille uge på at fjerne dem. Helt klart arbejdet værd hvis I spørger mig. Har sammensat den med en lang top og et par leggings.

Næste billede er af et outfit i endnu en strik. Dette er bare en ærmelæs top i en vinrød farve og høj hals som jeg købte sidste år. Jeg købte denne på Zalando. Cardiganen jeg har sammensat den med er også derfra eller også købte jeg den på tilbud hos Asos sidste år - husker det ikke helt. Men jeg er super glad for at jeg købte den hjem der. For den er perfekt til Efteråret. Dertil har jeg også taget et par leggings på til da bukser ville være for meget.


I år er farverne hos mig meget sort, rød og grålige. Jeg ville ønske jeg havde fundet noget i brun eller i en flot gylden orange, men det har simpelthen ikke været muligt. Desværre. Det kan dog være at jeg kan finde noget til næste år, men vil ikke sætte forhåbningerne for meget op. Men ja.. Det var så de outfits jeg går mest med i dette Efterår. Udover de andre outfits jeg selvfølgelig går med udover disse. Disse er bare mine favoritter. :D

#Blogtober - Mine Favorit Efterårs Outfits i år

Jeg har op til denne årstid og måned snakket meget om det tøj jeg har fundet til netop nu her, og jeg tænkte at jeg da skulle vise jer det på! Jeg har ikke en krop der egner sig til dette OOTD-halløj og jeg gør mig slet ikke godt på billeder i fuld figur, men... jah jeg ved det sku ikke. *Hehe* Synes I skulle have lov til at se tøjet alligevel. I ser det trods alt bedre på denne måde end hvis jeg har det liggende på gulvet eller hængende på en flad bøjle. :P Også selvom jeg ikke ligefrem har en krop der er god på billeder. Ligner en kegle! Men her får I altså mine favorit outfits i år. :D Og undskyld den dårlige kvalitet af nogle af billederne - det var ikke altid jeg havde tid og mulighed for at smutte ud med kamera og stativ for at finde et sted og tage billederne. Så en del af dem er taget i lejligheden - hvilket ikke er helt optimalt, men det må I nøjes med.


Leggings - Føtex | Sneakers - Spartoo | Poncho - Asos

Dette outfit er et meget afslappende et af slagsen - sådan et rigtig hygge-et I ved nok. :D Disse leggings bruger jeg en del, så har et par stykker i min samling. Ponchoen er som I kan se fra Asos og jeg købte åbenbart den sidste til sølle 101 kr. :D Slet ikke dårligt! Og farverne er skønne!


Leggings - Føtex | Sko - Relife (Føtex) | Kjole - Zalando | Vest - Zalando

Jeg har ikke handlet tøj på Zalando før, men jeg tog chancen for et par måneder siden og fik denne smukke kjole og vest hjem. Troede ikke jeg kunne finde noget derinde jeg kunne passe, men de er heldigvis begyndt at have plussize tøj. Og så er jeg simpelthen bare så forelsket i den bordeaux farve! Jeg ledte efter en kjole i den farve sidste år, men fandt ingen, så jeg er rigtig glad for at jeg var heldig i år. Efter nogle uger bestilte jeg så også en i sort, som I ser længere nede. Og så er der de vildt behagelige sko fra Føtex. Der er "støddæmper" i hælen så man ikke får ondt ved at gå med dem - perfekt!


Kjole - Asos | Strømpebukser - her

Endnu en kjole og denne er fra Asos. Jeg elsker de store ærmer og detaljen med blonden på ærmet. Den er ikke figursyet, hvilket jeg godt kan savne, men den er simpelthen så dejlig at have på. Og denne kjole valgte jeg så at style med mine elskede rose-stockings. Meget feminint og ja også meget sort, men det kan man godt slippe afsted med i Efteråret.


Kjole - Zalando | Strømpebukser - Føtex | Sko - Relife (Føtex)

Endnu et helt sort look og endnu en kjole. Dette er den samme kjole som jeg har i bordeaux, og den købte jeg altså fordi jeg er så stor fan af modellen. Har stylet den sammen med et par zebra-stockings og mine skønne sko fra Føtex.


Bukser - H&M | Top - H&M | Blå Cardigan - Genbrug | Bordeaux Cardigan - Føtex

Det sidste outfit her er et af dem jeg går mest med. Bukser med en løs top og en cardigan. Det skifter imellem at være disse vidde-bukser og leggings dog. Afslappende men stadig pænt. (Og måske en smule krøllet) *Hehe*

Og nu må vi endelig ikke glemme at det jo også er årstiden hvor man virkelig kan hygge når man er hjemme. Jeg er typen der smider tøjet når jeg ikke skal mere i løbet af dagen, og hopper i en behagelig trøje og nogle lækre pyjamasbukser i stedet. Jeg elsker pyjamasbukser og ville så gerne have nogle flere til min samling. Har ikke ret mange, men har valgt at vise dem frem her alligevel. Pyjamasbukser er seriøst et must i klædeskabet når vi går de koldere tider i møde. De er alle fra Føtex.


Sneaker 1, Sneaker 2+3 og Støvler - Spartoo.dk | Sko - Relife (Føtex)

Jeg tænkte at vi også lige skulle tage et hurtigt kig på det fodtøj jeg primært rækker ud efter her i Efteråret. Og det er primært mine sneakers. Jeg har en del, men disse tre er dem jeg går mest med i Efteråret - primært pga. farverne. Det første par er sorte med pink detaljer. Ville ønske det var en mere vinrød farve, men sådan er det bare ikke. Men de er simpelthen så lækre at gå med. Er normalt mest til mærket Skechers, men disse er fra Mizuno og jeg knuselsker dem! De to andre er så fra Skechers og jeg elsker især det blå par med de orange detaljer. Det par er simpelthen bare Efterår for mig.

Mine støvler fra Kangaroos bruger jeg mest på dage hvor det regner eller/og om Vinteren. De er dejligt varme og elsker at jeg langt om længe kan undgå at få vand og sne ned til anklerne.
Sidst men ikke mindst, så er der mine Relife-sko fra Føtex. Jeg er så glad for at jeg valgte at købe disse. De har den perfekte højde på hælen uden at være for høje, og så passer de altså bare til alt. Virkelig lækre at have på også og man får ikke ondt i fødderne af at gå med dem.