Spørgsmål til Bloggeren #4

Jeg har fundet en masse spørgsmål fra forskellige steder på nettet, som jeg deler op i en hel del indlæg og besvarer. Nogle af tingene har jeg aldrig svaret på før og andre af dem er ret oplagte, men vælger at svare på dem alligevel. Dette er en sjov måde at lære mig at kende på, og tænkte at det kunne være sjovt for mine nye besøgende at læse - og egentlig også jer faste læsere. Så hold øje med disse indlæg her på bloggen. :D

Har du nogensinde været på en date?
Aldrig, men kunne faktisk godt tænke mig at prøve det. Men så skal det være en rigtig date som dengang det virkelig var populært. Altså hvor manden inviterer pigen ud og betaler for gildet. Forkæler mig og bare får mig til at føle mig som en rigtig kvinde. Åhhhh det ville være så dejligt.

Men siden vi har fået al den ligestilling som vi har, så kræver mændende jo at vi selv betaler for vores biletter i biffen, for vores mad og drikkelse på restauranten osv osv osv... Så er det sku ikke længere en date i mine øjne. Så er man jo bare ude og bruge penge man egentlig ikke har, og det giver altså ikke mig en dejlig følelse indeni. Såå...
Det er sku nok derfor jeg aldrig har været på en date før. For der findes sku ikke mange mænd tilbage der vil gøre den slags uden at forvente at man ligger klar med spredte ben samme aften.

Har du en tendens til at bære nag overfor folk der har trådt på dig?
Det kommer helt an på hvordan de har trådt mig over tæerne. Hvis det er slemt så ja så kan jeg sku godt bære nag, og jeg kan være en rigtig kælling som straf for det de har udsat mig for.

Hvad savner du mest ved at være i et forhold?
At man er to til udgifterne. At man kan kysse og putte sammen med en. Holde i hånden. At blive krammet. Men alt det andet er jeg sådan lidt.... mehh over. Sex jo det er da okay, men jeg har aldrig haft god eller fantastisk sex og aldrig rigtig haft ... ja you know. Det har for det meste været tvang og det får altså ikke lysten til det til at stige. Og alt det med at skulle være slave og husmor for en fyr... Det gider jeg sku ikke længere. Gider ikke føle mig udnyttet og så alligevel være blevet gjort til grin fordi han er mig utro. Såå... Jeg har det fint med at være single, men der er da nogle ting man godt kan savne en gang imellem.

Har du nogensinde været anholdt?
Der må jeg jo så desværre sig ja. Jeg gav efter for gruppepres og det endte så med anholdelse på et tidspunkt. Dog var jeg ikke nået den alder hvor jeg kunne få en dom for det, så det kom ikke til at stå nogle steder, men ja... Jeg har været anholdt og det var skrækkeligt. Jeg anbefaler det ikke. :P

Alder og modehed – følger det altid ad?
Nej det gør det på ingen måder. Du kan være voksen set ud fra alderen men opføre dig som et barn og omvendt. Men der er så også nogen der tror at selvom man er i en ung alder så er man voksen og der er jeg sku uenig. Man er voksen når man kan finde ud af at opføre sig voksent. Og dér er der sku mange der går galt i byen. Også en del af dem jeg kender.

Hvordan er vejret lige nu?
Solen skinner fra en skyfri himmel, så det kunne ikke være bedre. :D Det ville være dumt ikke at tage ud og nyde det. Så det vil jeg prøve senere.

Hvad er dit yndlingsdyr?
Nogen ville nok tro at jeg her ville svare kat, men det er kun på min andenplads. Det er altså ræven der ligger nr. 1 hos mig. :) Jeg elsker det dyr!

Rødmer du nemt?
Ja der skal faktisk ikke ret meget til. Hvis jeg bliver nervøs så kommer det med det samme. Det kan opstå hvis jeg snakker med fremmede, skal stå frem og forsvare noget jeg har lavet, hvis jeg laver en fejl, hvis jeg føler mig usikker, hvis fokus er på mig. Det har faktisk en del at gøre med min angst. De to ting hænger faktisk overraskende meget sammen.

SMS eller opkald?
SMS. Der kan jeg vælge at svare når jeg har overskud til det, hvorimod et opkald er man tvunget til at tage stilling til når det sker. Så det passer mig bedst med SMS.

Kan du røre din næse med din tungespids?
Jeg kunne da jeg var yngre FØR jeg fik lavet min tungepiercing, men efter jeg har haft den, så kan jeg ikke længere. Ikke at jeg skal bruge den funktion til noget, men det kan da godt være lidt irriterende at sådan et stykke metal kan ødelægge sådan noget. *Hehe*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar