#BlogXMas: DIY - Den nye Julekrans til døren

Jeg har allerede en krans til døren, men den hænger udvendigt. Jeg tænkte sidste år på at jeg ville lave en til indersiden, men fik det aldrig gjort da jeg ikke havde materialerne til det. Jeg vil nemlig gerne have at det er en jeg kan bruge år efter år, så den skulle være fake. I Sommers bestilte jeg lidt ting hjem fra eBay for at se om det kunne bruges, og det endte med at være perfekt til det jeg havde i tankerne. Og i slutningen af sidste måned fik jeg den så endelig lavet.

Jeg havde en ring til Drømmefangere liggende, som jeg besluttede for at bruge til kransen. Derudover er der de fake grangrene som jeg bestilte på eBay. Der var 10 stk i pakken og jeg endte med at bruge 8. Jeg ville også gerne have nogle snebær på, så dem bestilte jeg også lidt flere hjem af. Derudover så skulle jeg bruge sne- og glitterspray, fiskesnørre, en saks og noget gavebånd.

Grangrenene bandt jeg fast til ringen med fiskesnørren. Jeg kunne også have brugt ståltråd til dette, men nu var det lige fiskesnørre jeg havde ved hånden. Det skal helst være noget der ikke knækker så nemt, da disse grene er lidt stive i det - der er ståltråd indeni - så for at holde dem nede ind mod ringen skal det være noget stærkt man binder dem på med.

Så var det tid til at tilføje de fine snebær. Her behøver det ikke være hvide bær hvis man ønsker en anden farve. De fås i mange farver, så kan bestiller selvfølgelig bare dem hjem som man mener passer ind i den stil man kører med. Men fordi jeg kører meget neutralt og simpelt, så holder jeg mig til hvid i dette tilfælde - og så mange andre. *Hehe* Men de klippes bare over på midten og vikles om ringen der hvor jeg ønsker de skal være.

Tid til det sjove. At spraye kransen med sne- og glitterspray. Snespray først og til sidst glitter. Jeg sprayede også lidt hårlak ovenpå for at få det til at holde mest muligt og jeg synes simpelthen den er blevet så fin. Den passer nu perfekt ind i resten af min stil.

Billederne her er slet ikke retfærdige over for det virkelige resultat, for man ser ikke hvor glitrende osv den er, men tro mig når jeg siger at den ser skide godt ud i det rigtige lys. ;)

Og her er så det færdige resultat. Som I kan se, så har jeg tilføjet en lille sløjfe i toppen med det gavebånd jeg havde lagt frem. Den man kan selvfølgelig undvære, men tja. Jeg tænkte nu at jeg alligevel ville binde den på. Og den lille træskive I ser i midten er også en lille ekstra tilføjelse jeg besluttede mig for at lave. Fordi det er en krans der skal hænge på indersiden af min dør, så tænkte jeg at det kunne være sjovt at lave en lille "låge" til dørspionen. Og den passer perfekt. Så er der ingen der kan kigge ind i hvert fald. Ikke at de kan se ret meget, men alligevel. Det er en sjov lille detalje hvis jeg selv skal sige det.


Interesseret i at læse flere Jule-indlæg?
Find tidligere Jule-kalender Indlæg her

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)