♥ Liebster Blog Award Nominering ♥

Det er ved at være 3 år siden jeg sidst blev nomineret til denne award, og denne gang kan jeg takke Pauline for det. :D Tjek endelig hendes blog ud.

Synes denne slags interaktioner med andre bloggere er spændende, og det er virkelig lækkert at få kendskab til andre bloggere på denne måde. Så derfor har jeg valgt at nominere en håndfuld bloggere selv. :) Men først vil jeg lige fortælle om reglerne.

Reglerne for LBA
1: Skriv et indlæg om din nominering.
2: Hver person skal skrive 11 random ting om sig selv.
3: Svar på de spørgsmålene du er blevet stillet.
4: Nominer selv nogle bloggere i dit indlæg
5: Stil de nominerede 11 nye spørgsmål.
6: Gør dem opmærksom på din nominering af dem.

Der har tidligere været flere regler, men dette er de mest grundliggende. Så... here we go!


11 Random ting om mig
1: Jeg elsker mænd der dufter godt. Og jeg kunne sagtens finde på at købe en rigtig god mandeparfume og bruge den selv eller (og dette ville jeg helt sikkert gøre) bruge den til mit sengetøj. Dvs. lige spraye lidt udover det, så jeg kan ligge og falde i søvn til duften af en lækkert duftende mand. :D

2: Min største drøm er at jeg slipper for psoriasis i ansigtet og får mine bryn tilbage. Det er så ødelæggende for mit humør og det er en daglig kamp for mig at kunne acceptere mit spejlbillede. Og mest af alt, gør det ondt når folk kigger skævt til mig og synes jeg ligner et misfoster. For jeg ved det jo godt. Det er jo ikke noget jeg har valgt at have. Psoriasis er min værste følgesvend resten af mit liv.

3: Jeg foretrækker at drikke igennem et sugerør. Det giver et stort forbrug i sugerør, men så slipper jeg for fedtet kanter på glas og kopper pga. læbestift eller læbepromade.

4: Jeg ville ønske at sommeraftnerne ville være længere og varmere, så man kunne bruge ekstra lang tid ude på altanen og nyde solnedgang, fuglekvidder og cikadernes sang. Det er en af de eneste ting jeg synes om ved sommeren. Ellers er forår og efterår klart mine favoritårstider. Og efteråret ligger klart nr. 1. :D

5: Jeg kan være en rigtig strid bitch overfor folk der taler grimt om mig bag min ryg, eller hvis de bevidst gør noget for at såre mig eller sætte mig i et dårligt lys for selv at få det bedre med dem selv. Jeg er ikke stolt over at indrømme det, men shit hvor kan jeg bære nag og være hævnlysten. Men det er så en kunst i sig selv at holde sig selv i stramme tøjler. :P

6: Ville ønske jeg kunne finde ud af den indviklede verden når det kommer til legater. Det ville hjælpe på rigtig mange områder, og det kunne så måske også gøre det muligt for mig at tage til udlandet og studere. Det er noget jeg har tænkt meget på, men aldrig snakket om før.

7: Jeg elsker duften af nyslået græs, nybagte boller og friskbrygget kaffe. Sidstnævnte drak jeg da jeg var teenager, men har ikke kunne fordrage smagen siden jeg stoppede igen. Er dog igang med at prøve at vænne mig til det igen. Jeg vil sku gerne være en rødvins- og kaffedrikkende voksen - være en del af fællesskabet. *Hahahhaha*

8: Jeg savner at spille fodbold, og det irriterer mig at jeg fik den skade der gjorde at jeg måtte stoppe. Havde det ikke været for den, så kunne jeg sagtens forestille mig at jeg stadig dyrkede den sport.

9: Jeg vil gerne tilbage til en lysere hårfarve igen. Jeg savner det, selvom jeg selvfølgelig også elsker mit mørke hår. Men nu skal der altså ske noget nyt. :D

10: Jeg håber at jeg en dag får råd til at flytte. Jeg trænger til nogle andre omgivelser. Faaborg er ikke hvad den har været. Og det gør ondt at måtte erkende. Men jeg trænger til at komme væk fra falske mennesker, rygter og direkte ondskab der gnistrer fra folk.

11: Jeg er en person med mange hemmeligheder. Jeg er ellers normalt et meget åbent menneske, men der gemmer sig mange grimme oplevelser og skræmmende tanker indeni.


Mine svar
1: Hvad er din yndlings dag i ugen?
- Det er helt klart lørdag. Jeg kan sove længe (for det meste) og når jeg har mulighed for det, så kan jeg lave en rigtig hyggedag med en masse forkælelse.

2: Hvad farve ser du, når du lukker øjnene?
- Er det lyst omkring mig, så ser jeg en meget mørk rød farve, men er der mørkt så er det sku det sorteste sorte jeg ser. :D

3: Hvad er din fødselsmåned?
- Jeg er født i starten af Maj. Da jeg var mindre elskede jeg det, da det altid var varmt der, men nu hvor årstiderne er blevet fucket godt og grundt op pga. den globale opvarmning, så er det oftere og oftere gråvejr og rigtig skod deromkring. Så det er sku lidt deprimerende. *Hehe*

4: Kage eller cupcakes?
- Helt klart kage. Jeg er ikke til alt det der snask der er ovenpå en cupcake, og som gerne fylder lige så meget som selve "kagen" under. Så en kage hvor man kan smide en masse lækkert i, det er lige mig.

5: Chokolade eller vanilje?
- Chokolade og altid chokolade. Jeg er virkelig ikke til vanilje. Eller kan godt klare det i små doser, men ting der dufter eller smager for meget af vanilje ..... føj for den hvor er der aktivitet i gag-refleksen så. :P

6: Hvad er din yndlingsfilm?
- Jeg tror faktisk ikke at jeg har en yndlings film. Der er rigtig mange som jeg elsker, men det er svært at tage én ud og fremhæve den. Men den som har betydet mest for mig det er "Gremlins". Nu er jeg jo også opkaldt efter den søde lille mogwai, såå... måske et lidt oplagt valg, men det er den jeg vælger at svare til dette spørgsmål.

7: Faldskærmsudspring eller ziplining?
- Åhhh... helst ingen af delene da jeg har slem højdeskræk. Men skulle jeg vælge én af dem, så tror jeg det bliver ziplining. Faldskærmsudspring er for mig alt for ..... usikkert. Du har kun skærmen som sikkerhed, og den kan ikke sikre dig at du kommer sikkert ned til jorden igen. Alt for mange ting kan ske på vej nej. Ziplining derimod er i mine øjne mere sikkert. Du er spændt fast, og der er en line der altid fører dig ned hvor det er meningen. Selvfølgelig kan dét også gå galt, men... ja jeg synes nu det virker mere sikkert for mig. :D

8: Hvad er din yndlings læbestift farve?
- En nude støvet rosa farve. Jeg har endnu ikke fundet den perfekte til mig, men jeg søger stadig.

9: Hvilken stil ville du ønske, du kunne bære mest, men stadig ikke har prøvet?
(enhver stil, tøj, hår, makeup osv)

- Hmm... Det ved jeg faktisk ikke...

10: Massage eller ansigtsbehandling?
- Begge dele er virkelig lækkert, men tror valget falder på ansigtsbehandling i håb om at det kunne blive godt for min psoriasis.

11: Sødt eller krydret?
- Igen et meget svært valg. Når det kommer til mad, så elsker jeg at blande det søde med det krydrede, men når det kommer til ting udover det, så.... så er det måske nok det søde. Ikke når det kommer til dufte, men til smage. Når det kommer til dufte er jeg mest til de friske.


11 Spørgsmål til mine nominerede
1: Hvis det var muligt at vælge, hvilken årstid ville du så ønske det altid var?
2: Hvornår har du sidst gjort en god gerning, og hvad var det?
3: Hvis du kunne være mand for en dag, hvad ville du så lave?
4: Hvad holder du mest af at lave?
5: Hvad er din absolutte favorit-duft?
6: Hvorfor/Hvordan startede du med at blogge?
7: Hvis du selv kunne ønske en egenskab hvad ville det så være?
8: Hvor ville du tage til hvis du havde de nødvendige midler til det?
9: Hvad var dit sidste køb?
10: Hvad er du mest glad for ved dig selv?
11: Hvor er du om 10 år?

Og de nominerede er......
Mie ... Maria ... Jeanette ... Mette ... Linda ... Hejdi ... Simone



Translate posts in the bottom of my blog

7 kommentarer:

  1. Mange tak for nomineringen, vil helst sikkert køre den videre.. :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Kunne være hyggeligt at se dig besvare dine spørgsmål selv evt? :D

      Slet
  2. SÅ fik jeg også svaret på dine spørgsmål og sendt den videre ;)

    SvarSlet
  3. Hej søde Anne-Mette
    Hvor er det en god idé, med personlige spørgsmål og som kan binde os bloggere sammen. Jeg har desværre ikke så meget overskud lige for tiden og er lidt presset med uddannelsen. Men tusind tak fordi du tænkte på mig :) Det kan være jeg kan være med på et senere tidspunkt :)

    Håber du får en dejlig weekend :)

    Kram Maria

    SvarSlet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)