Dagens hurtige

● Jeg har kun fået købt én julegave indtil videre. Plejer normalt at være ca. halvvejs på dette tidspunkt af året. Men det er også pænt svært at købe nogen, når jeg endnu ikke har fået nogle ønskelister fra nogen. Tror snart det er på tide at vi dropper det med julegaver. :D Men pakkekalender til min søster vil jeg gerne holde ved lige. Det er så hyggeligt. Og glæder mig til at se hvad hun synes om de pakker i år.

● Jeg er super skuffet over at vi her i byen stort set ingen gyldne og rødlige træer har. Hvor bliver min Efterårs natur af??? Jeg vil ud og knipse nogle fede billeder! Altså nogle billeder af perfekte Efterårs træer!

● Jeg er begyndt at brainstorme lidt til Julekalenderen igen. Jeg mangler stadig idéer til tre dage, men ellers har jeg nogenlunde styr på hvad der skal skrives de forskellige dage. Glæder mig faktisk allerede lidt til at komme rigtig igang med den.

● Når jeg køber ny mobil i 2017, så vender jeg tilbage på SnapChat og sikkert også andre apps, som jeg ikke kan bruge på min nuværende mobil pga. dårligt kamera og elendigt batteri. :D

● Er faktisk begyndt at blive ret glad for de der spontane aftaler jeg laver med Jeanette en gang imellem. Det er ellers ikke noget jeg gør normalt, men.. jeg er efterhånden begyndt at overskride mine egne grænser lidt.

● Psyken har haft det hårdt de sidste par uger. Jeg kan mærke at jeg er begyndt at blive stresset igen, og jeg er bange for at jeg ender med at få et stort knæk igen. Jeg er booket 150% op i kalenderen og jeg har svært ved at se hvordan jeg skal få tid til det hele. Men aflyser jeg noget af det, så bliver der problemer med kommunen og sygehusvæsnet. De kræver alle at jeg dukker op til de aftalte tider koste hvad det koste vil. Føler mig efterhånden som en slidt sutteklud de bliver ved med at rive og flå i for at få deres del af den.
November bliver dog værst. Det er den måned hvor der er blevet skubbet flest aftaler ind i min kalender. Og jeg kan ikke rykke mere rundt på dem end jeg har forsøgt at jævne ud. Jeg frygter for min psyke og om jeg overhovedet hænger sammen når vi når December. Min angst er på overarbejde og kroppen reagerer ret voldsomt på både den og stressen i disse dage. Jeg føler mig kvalt. Jeg har snart brug for en pause. En pause fra al den sygdom og det store pres der bliver lagt på mig.

5 kommentarer:

  1. Håber virkelig vi snart får råd til bil igen, så bliver det nemmere for mig at komme over til dig indimellem. Efter sidste uge, er jeg kommet til at savne vores gamle venskab endnu mere - til at savne dig endnu mere. Savner at snakke med dig, savner at skrive sammen på messenger :)

    Kommunen og sygehusvæsenet burde til tider være lidt mere menneskelige, men hey, det må de jo ikke for regeringen og alle de ting, de finder på, som skal overholdes.

    Føler med dig <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhhh ja det ville være dejligt :D Jeg savner virkelig også det venskab vi havde engang. Ikke at vi ikke har et nu, men det vi havde før var meget tættere. Og jeg savner dig virkelig.

      Kommune og sygehusvæsen er bare modbydelige. Man skulle ikke tro det var mennesker de havde med at gøre. Man bliver i hvert fald ikke altid behandlet sådan. Men som du selv siger, så er det det regeringen kræver af dem. Uhyggeligt.

      Slet
  2. Glæder mig til du får snapchat igen, det er altså hyggeligt.

    Håber også at du finder til mere ro, selv om du har såå mange aftaler.

    Knus Jeanette <3 - http://www.jeasblanketanker.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. *Hehe* Så må vi se hvor aktiv jeg bliver på SnapChat når det er. :D
      Ja der sker sku en masse for tiden på min front. Og det kan mærkes på krop og sind.

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)