Bullet Journal forberedelser og et mindre uheld

Det føles virkelig som om dette er tiden for uheld og ubehagelige oplevelser. De sidste par uger har været.... ikke specielt gode, og i dag var ingen undtagelse. Jeg kom ikke afsted til træning Fredag, så det blev rykket til i dag - no problem. Men.. halvvejs derned forsvandt cyklen under mig og jeg lavede et mindre stunt. Jeg har fået et slag på hoften/ballen, en lille hudafskrabning på låret og et ømt håndled da jeg selvfølgelig tog fra da jeg faldt. Cyklen har fået lidt skrammer men ikke noget alvorligt. Hvorfor skete det spørger I sikkert? Well.. Solen stod lavt, vejen var våd og det betød at jeg intet kunne se, og derfor ikke så den fedtede og våde pose en eller anden idiot havde smidt på cykelstien. Og den endte jeg så med at køre i og cyklen gled væk under mig. Såå.. Jeg kom ikke ned og træne i dag. Jeg tog direkte hjem igen for at se til mine ømme steder og se om der skete noget med cyklen. Har nu ondt i røv og håndled, men ellers skete der intet. Heldigvis! Men det betyder jo så at alle planerne for i dag ikke blev til noget.

Jeg håber dog at jeg stadig kan sidde på cyklen, da jeg skal ud på den de næste par dage også. I morgen skal jeg ned efter pakker i byen, ind forbi Matas og så skal jeg have handlet lidt ind. Torsdag skal jeg ud til mine forældre efter mødet med bostøtten, da jeg skal hjælpe dem med forberedelser til Julefrokost og så skal jeg ned og træne Fredag, hjem i bad og gøre mig klar og så til den før-omtalte Julefrokost. Såå.. Jeg har ikke tid til at sidde og have ondt af mig selv denne uge. :P

Jeg har dog haft mulighed for at arbejde lidt videre i min Bullet Journal i dag nu hvor alt andet blev aflyst. Jeg købte et nyt "cover" til den i Sommers, og det har jeg besluttet mig for at tage i brug fra årsskiftet af. Det betyder også at jeg går fra en mini-BuJo til en A5-BuJo igen. Det betyder dog ikke at jeg stopper med at bruge min mini - for den bliver smidt i tasken så jeg har mulighed for at have den med mig når jeg skal til møder osv, og A5-BuJoen bliver så brugt herhjemme. Det betyder også at jeg igen har mulighed for at være lidt mere kreativ igen. Det tager en evighed (Indtil videre har det taget 4 dage) at forberede en ny Bullet Journal, da alt skal laves igen - års-kalender, forskellige lister, oversigter osv - men jeg synes det er det værd. Og jeg er jo i god tid, såå.. jeg skal nok nå det inden året her er omme. Og jeg kunne jo vælge at gøre den super simpel, men jeg kan ikke lade være med at smide lidt detaljer ind i mine sider. Såå.. jah.. Jeg smider billeder af det hele på bloggen når den er klar til at blive taget i brug - dvs. slut December. Jeg ved at der er længe til, men inde på min BuJo-Instagram ender jeg nok med at smide lidt teasere op i løbet af December, så hvis I er nysgerrige, så kan I gå derind og kigge lidt. :)

Men ja.. jeg tror at jeg vil smutte for nu. Vil hoppe over i det bløde og slappe lidt af. Jeg håber at I har haft en bedre Tirsdag end mig. ;) Og er I klar til December? Mit første Julet indlæg kommer på bloggen i morgen, og så er det jo allerede i weekenden at min første GiveAway bliver skudt igang. Håber I har lyst til at deltage i den samt de tre andre der kommer op efterfølgende. :D Jeg glæder mig i hvert fald til at forkæle jer lidt.

5 kommentarer:

  1. Ej sikke et stunt, håber ikke du har for ondt og snart får det bedre..
    Hvornår skal vi egentlig ses igen.. <3

    Håber du får en skøn December..

    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var sku lidt uheldigt. /: Jeg har stadig ondt, men det bliver forhåbentlig bedre. Håndledet er dog det værste lige nu fordi jeg ikke kan holde ud til at lave ret meget af gangen.
      Og ja.. Vi bliver altså snart nødt til at finde ud af noget igen. Snart. :) Er der ikke nogle Julemarkeder vi skal på? *Hehe*

      Slet
    2. Har Svendborg et julemarked??

      Henriette og jeg skal til HC Andersen julemarked på fredag..

      Knus <3

      Slet
    3. Svendborg? Det tror jeg ikke. Der er et Julefødevaremarked d. 15. og 16. december mellem kl 10 - 16 dog, men ved ikke om det kunne være noget?

      Slet
    4. Lyder ellers spændende, men kan desværre ikke den weekend.. Tror faktisk kun jeg har hverdage frie tilbage... Så tror ikke helt vil kan nå noget.. øv.. Knus <3

      Slet

Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)