Reklame for forlaget Cicero og forfatter Freya Sampson - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
I bussen falder hun i snak med den ældre mand, Frank. Frank mødte i 1962 en ung kvinde med flammende rødt hår - faktisk lignede hun ret meget Libby fortæller han - som elskede at tegne og male. Hvilket var Libbys karriere-drøm da hun var yngre, men som hendes forældre fik smadret. Han forelskede sig straks i hende, men han mistede hendes nummer og kunne derfor ikke komme i kontakt med hende igen. Og han har siden ledt efter hende i bussen uden held. Men han har endnu ikke givet op. Hvilket fascinerer Libby, og efter nogle hyggelige bussamtaler tilbyder hun at hjælpe ham. Hun har jo masser af tid imens hun venter på at ekskæresten tager sig sammen og finder ud af at han gerne vil have hende tilbage.
Hun ender med at finde en perfekt måde at efterlyse den savnede kvinde fra linje 88 på og starter noget uvilligt et samarbejde med Franks hjælper, Dylan, som hun mødte på en ret uheldig måde i bussen. Men der går ikke længe før de opdager hvor meget Frank har betydet og hjulpet folk i bussen og inden de ser sig om er historien blevet spredt. Dylan og Libby finder nyt mod til at fortsætte - samtidig med at deres nye og lidt særprægede venskab vokser. Og Franks håb vokser. Men hvad nu hvis de ikke finder hende? Hvad nu hvis hun ikke længere er i live? Måske bor hun slet ikke i London længere? Og hvad sker der når Franks demens tager alle minderne og genkendelserne fra ham?
Samtidig med at eftersøgningen er i fuld gang så er Libby ved at åbne sig op for sine nye venner - måske er hun endda klar til at åbne op for et nyt forhold? Men hendes liv bliver igen vendt op og ned på hovedet og det er nu vigtigt at Libby mærker efter og tager sine egne valg. Finder modet til at sigte efter nye og gamle drømme. Men er det med ekskæresten? Er det med Dylan? Da Franks søgen finder en ende starter Libbys nye fremtid. Måske skulle hun lære af den historie som Frank delte med hende? Tage en chance og gribe sin egen lykke?
Man kan ikke lade være med at blive en smule forelsket i Frank og hans søgen efter hans drømmekvinde samt venskabet som opstår imellem ham og Libby. Og selv det lidt kiksede og forvirrende møde og venskab imellem Libby og Dylan er ikke til at stå for. Jeg elsker at Freya har formået at sætte flere unikke personligheder sammen på den måde og jeg elskede kemien imellem dem alle sammen.
Hvis du leder efter en hjertevarm og skøn letlæselig historie til de mørke vinternætter - eller bare generelt, så synes jeg at du skulle give denne historie et læs. :)
★★★★✩
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Smig gerne en kommentar inden du smutter.
Jeg offentliggør og svarer på den hurtigst muligt. ;)