Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel Christoffer Holst. Sortér efter dato Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel Christoffer Holst. Sortér efter dato Vis alle opslag

Ny favorit krimiforfatter - "Søde, røde Sommerdrømme" af Christoffer Holst

Reklame for forlaget Flamingo og forfatter Christoffer Holst - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Forlaget Flamingo sendte mig denne bog - "Søde, røde Sommerdrømme" af Christoffer Holst - for lidt tid siden til anmeldese, og da jeg så at det var en bog der minder meget om dem som Nora Roberts skiver, så var jeg straks meget interesseret i at læse den. Krimi og kærlighedsdrama blandet sammen er FANTASTISK! Så jeg havde høje forventninger til denne bog - som faktisk er den første i en ny serie. Yaih! Men kan den så leve op til mine forventninger? Let's see!

Cilla har brug for luftforandring efter bruddet med hendes kæreste, så hun flytter ud i den stockholmske skærgård for at komme lidt væk og starte et nyt kapitel i sit liv. Hun arbejder stadig som journalist, men nu er hun også en kolonihave ejer. Og der skal hun bo hele Sommeren.

Hvad der ser ud til at være en dejlig og afslappende tid hun går i møde, viser sig hurtigt at være det stik modsatte. En ung pige findes myrdet og det er starten på en hektisk og drabelig Sommer. Men hun er heldigvis ikke alene. Hun har nemlig fundet en ny veninde i sin kolonihave-nabo, Rosie, og den tilhørende søn, Adam - en lækker politi betjent - er jo heller ikke helt værst. Men Cilla får sig hurtigt blandet ind i den uhyggelige sag og det sætter hende selv i fare. Hun er den sidste der så den unge pige i live og der er noget i den sag som ikke helt giver meningen, hvilket får hende til selv at grave lidt i mysteriet. Adam er ikke begejstret for at Cilla blander sig i deres arbejde, men langsomt bliver hun alligevel en vigtig brik i deres jagt på morderen.

Og hvem er denne morder? Har de fat i den rigtige, eller ligger årsagen til disse mord flere år tilbage i tiden? Og hvad skal der ske med Cilla og Adam? Skal de lade sig drage mod hinanden eller er de bare alt for forskellige? Og vil Cilla i det hele taget vende tilbage til kolonihave-omgivelserne efter denne sag er blevet løst?

Så kunne den leve op til mine forventninger? HELL YEAH! Christoffer Holst er nu blevet en fast del af min gruppe af favorit krimiforfattere. Hold nu *biiiiip* denne bog er fantastisk. Der er masser af humor, drama, spænding og feel-good følelser. Jeg er kæmpe fan!

Den næste bog i rækken hedder "Blå, blå efterårsbølger" og skulle gerne udkomme i September og jeg håber meget på at jeg også kan få lov til at læse den.

Min Goodreads rating:

Anmeldelse af "Skønne, grønne forårsvinde" (Cilla Storm 4) af Christoffer Holst

Reklame for forlaget Flamingo og forfatter Christoffer Holst - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
I kan tro at jeg blev glad da jeg så at der udkom endnu en bog i serien "Cilla Storm" af Christoffer Holst dette Forår. Og efter en masse ventetid dukkede "Skønne, grønne forårsvinde" endelig op hos mig takket være forlaget Flamingo. Tak! :) Og det var lige i tide nok til at læse den her i Maj - som også er den måned hvori historien foregår, så det var helt perfekt. Og jeg har virkelig været spændt på at blive genforenet med Cilla, Rosie, Adam og Zacke.

I kan læse mine tre første anmeldelser fra serien her:
__"Søde, røde Sommerdrømme"
__"Blå, blå efterårsbølger"
__"Kolde, hvide vinternætter"

Og nu til min anmeldelse af den fjerde bog i serien, som fuldender et helt år med krimisager sammen med den nysgerrige journalist Cilla og Co.

Cilla og Adam er stadig som nyforelskede, men da Adam beder hende flytte ind hos sig, bliver hun en smule i tvivl. Er hun klar til det? Og hvis de gjorde det, ville det så gå galt på et tidspunkt? Det er en frygt som hun ikke helt kan slippe. Og det hjælper ikke på det at det også går rigtig skidt for hendes bedste ven, Zacke. Hans forhold til kæresten er gået i vasken. og da han har brug for at komme lidt væk og få det på afstand tilbyder Cilla ham at låne hendes kolonihavehus på Bullholmen. En ø som efterhånden har været omdrejningspunktet for flere drabssager i Cillas arbejde som journalist for podcasten "Blodspor". Og det ser ud som om der er endnu en sag som aldrig blev løst. Cilla er straks interesseret i at undersøge det nærmere. Og jo mere Cilla graver i sagen jo flere ting går der op for hende. De indblandede i sagen skjuler stadig noget.

På Bullholmen støder Zacke ind i en gammel veninde. En veninde som har lejet et af de dyre sommerhuse på den anden side af øen. Julia. En vinconnaisseur som lever af at tippe folk på de sociale medier om gode vine og mad der hører godt dertil. Hun arbejder på at skrive en bog om emnet og det perfekte sted at gøre det var et stille sted hvor hun ikke skulle stresse over hverdagen og den uhyggelige skygge som har fulgt efter hende i flere år efterhånden. Men er skyggen fulgt med hende til Bullholmen?

Cilla og veninden, Rosie - Adams mor - ankommer til Bullholmen hvor de skal nyde nogle uger i deres kolonihavehuse og der tager Zacke imod dem. Adam skal lige have klaret nogle opgaver inden han kan dukke op, men så er de alle samlet derefter. Hvilket er meget godt. For det viser sig hurtigt at Cillas mordgåde, Julias skygge og Adams nye sag alle har en fællesnævner. Men kan de nå at forhindre at der sker flere hjerteskærende dødsfald på deres lille idylliske ø? Vil Cilla være brikken som gør at den gamle mordsag bliver løst?

Jeg kan ikke andet end at elske denne serie af Christoffer Holst. Jeg nyder hans mordgåder og jeg elsker den måde han bygger sine historier op på. Denne serie er den perfekte lille hyggelæsning til en skøn me-time-dag og jeg kan kun varmt anbefale alle at læse dem. Der er som sagt en masse spænding i dem i forbindelse med mordgåder, men der er også en god portion kærlighed, venskaber og humor. Jeg er stor fan. Og denne mordgåde var især en overraskelse. ;)

Min Goodreads rating:
★★★★★

Anmeldelse af "Solskin og parmesan" ("Mad, vin og nye chancer" 1) af Christoffer Holst

Reklame for forlaget Flamingo og forfatter Christoffer Holst - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Coveret på denne bog nærmest skriger på at blive læst om Sommeren, og jeg blev så glad, da jeg igennem forlaget Flamingo, fik lov til at læse "Solskin og parmesan" af Christoffer Holst efter den udkom. For jeg elsker det jeg indtil videre har læst af Christoffer Holst, og derfor havde jeg også store forventninger til denne bog. Det er ikke en krimi, men det skræmte mig ikke væk. Så jeg gik straks igang med at læse bogen da den landede foran min dør.

Og nu er jeg klar med min anmeldelse af bogen her på bloggen. ;)

Rasmus - en gammel danseorkester stjerne - har boet på sin søsters sofa i et par år efterhånden. Han er stadig single, men det er svært for ham at komme videre efter sit tab. Og selvom han går med til en blind date som hans søster arrangerer, så har han endnu ikke fundet en grund til at komme videre. Og da hans søster foreslår ham at tage med hende til Italien for at deltage i et madlavningskursus er han tæt på at afslå. Men han lader sig alligevel overtale. Hans søster virker super begejstret for denne rejse og oplevelse og det skylder han hende da i det mindste for at lade sig bo hos sig og hendes familie.

Hilda har aldrig rigtig kunne passe ind nogle steder. Det var en kamp i skoletiden hvor hun sakkede bagud i timerne, men hun fandt sin plads i køkkenet. Hun har en naturlig evne når det kommer til madlavning. Hun har dog kun mulighed for at udfolde sig derhjemme, da hendes job som køkkendame i det lokale børnehus ikke ligefrem er hvad hun havde drømt om. Men det er et job. Og hun er også lidt fanget da hun har en hemmelig affære med chefen. Men nu vil hun altså prøve kræfter med et madlavningskursus i Italien. Få sig en kulinarisk oplevelse. Så det vil hun bruge sin Sommerferie på.

Ved en tilfældighed møder Rasmus og Hilda hinanden og mødet er ikke ligefrem det bedste førstehåndsindtryk. Hilda står i en meget pinlig situation og Rasmus tror til at starte med at hun er hans stalker der er vendt tilbage for at plage ham. Og da de en uge senere støder på hinanden igen går det op for dem at de begge skal til Italien. Sammen. Men... så alligevel ikke. Planerne er ændret. Toscana er nu blevet ændret til Roslagen.

Holdet der er blevet tilbage og som tager imod Plan B består af Dante - en ung gut med store muskler og kronraget isse. Han virker lidt malplaceret, men et friskt pust til gruppen. Derudover er der også Marianne og Pia som er et pensionistpar der elsker at rejse rundt sammen og opleve god mad og vin. Pia er dog syg og selvom Marianne forsøgte at overtale hende til at blive hjemme i sin sidste tid, så insisterede Pia i at julegaven til Marianne ikke skulle gå til spilde. I gruppen er også Rasmus og hans søster Carina. Carina har glædet sig til at komme lidt væk fra familien og Rasmus er.. ja.. føler sig tvunget afsted og er ikke voldsomt begejstret for den akavede stemning der er opstået imellem ham og - sidste deltager - Hilda.

Paula er uddannet kok og har tidligere boet et par år i Italien hvor hun opdagede sin passion for Italiensk mad. Hun er kursusleder på dette madlavningskursus og hun er fuld af angst og bange anelser da hun nu er blevet nødt til at aflyse deres Toscana tur. Men der er en grund til det. Måske ikke den hun giver deltagerne, men... hun kan ikke afsløre sandheden. Så derfor er hun lettet over at der trods alt stadig er nogen der ønsker at blive og deltage. Nu må de bare få det bedste ud af det.

Og de ender faktisk alle med at hygge sig. Maden og selskabet er godt og venskaber opstår. Men da det ser mest lyst ud begynder der at falde mørke skyer ned over dem. Hemmeligheder bliver afsløret, ulykkelige hændelser spænder ven for lykken og længselfuld kærlighed bliver knust. Så var det hele bare én stor fejltagelse?

Det er en super skøn historie der handler om knuste hjerter, overraskelser, hemmeligheder, udvikling og om at lære sig selv at kende igen. Om at tage hvad man kan få og få det bedste ud af det. Og så elsker jeg bare den kemi der er imellem personerne. De kunne ikke være mere forskellige, men alligevel får de en form for sammenhold. Jeg elsker den slags. Det er så fin en feel good roman og jeg forstår fuldt ud at den blev nomineret til årets feel good roman i Sverige. Det er den perfekte lille Sommer-hyggelæsning.

Men jeg savner nu noget krimi fra Christoffer Holsts side af. Det er der jeg synes han er bedst. Jeg er især vild med serien om "Cilla Storm" som jeg har læst de første to bøger i. Håber meget at jeg får lov til også at læse den tredje. ;)

Min Goodreads rating:
★★★★✩

Anmeldelse af "Kolde, hvide vinternætter" af Christoffer Holst

Reklame for forlaget Flamingo og forfatter Christoffer Holst - Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.
Så er det blevet tid til at blive genforenet med Cilla Storm i "Kolde, hvide vinternætter". Denne bog er den tredje i rækken i Christoffer Holsts krimiserie. Jeg ville gerne have læst og anmeldt denne i Julen, men jeg nåede ikke at få den hjem i tide. Men forlaget Flamingo var så søde at sende den min vej så jeg kunne anmelde den her i Januar.

Jeg har set virkelig meget frem til at se hvad Cilla skal opklare denne gang sammen med veninden Rosie. Og nu er jeg klar med at give min anmeldelse her på bloggen. Læs eventuelt mine andre anmeldelser af Christoffer Holsts bøger her. ;)

Cilla arbejder nu fast for krimi-podcasten "Blodspor" og det går rigtig godt. Det går også rigtig godt imellem hende og kæresten, politibetjenten Adam, så livet er godt. Eller så godt som det nu kan blive når ens udlejer er en idiot. Men hun bliver heldigvis reddet væk fra den iskolde lejlighed, da hendes bedste ven, Zacke, inviterer hende til at holde Jul sammen med dem i den nye skihytte han og kæresten lige har købt. Men Cilla vil gerne have Rosie med så hun ikke skal sidde alene i Julen.

Da de ankommer til Idre Fjäll falder Rosie ved et tilfælde over et lig i skoven. En ung dreng lader til at være faldet ned fra en klippekant. Det ligner et uheld, men flere ting og mennesker i Idre opfører sig mærkeligt og det får Cilla og Rosie til at undersøge det nærmere. Langsomt falder brikkerne sammen og det hele har en forbindelse med den rige familie på den anden side af vejen.

Midt i al mystikken og julestemningen bliver en uhyggelig hemmelighed afsløret. Tingene er ikke som de ser ud til at være på ydersiden. Inde bag væggene er historien en helt anden. Og Cilla og Rosie håber at de kan opklare mysteriet inden Juleaften. Men vil de kunne nå det før det er for sent? Og vil de kunne standse flere i at dø?

Endnu en gang et super spændende mordmysterie med veninderne, Cilla og Rosie. Adam var desværre ikke så stor en del af denne historie, men vi fik masser af tid sammen med Zacke og Jonathan - det skønne par som har en stor plads i hjertet hos Cilla. Og nu også mig.

Denne historie indeholder en masse mystik, hemmeligheder, skræmmende opførsel og forbudte følelser. Og selvfølgelig forsøger man selv at gætte sig frem til gerningsmanden igennem hele bogen. Eller det gør jeg i hvert fald. Og jeg havde slet ikke mistænkt den person det viste sig at være. På ingen måde. Jeg havde to andre i tankerne. Så jeg blev virkelig overrasket.

Jeg elsker disse små mordmysterier og Christoffer Holst er super god til at blande det morbide med en masse humor og feel-good scener. Jeg glæder mig helt enormt til den næste bog i serien. :)

Min Goodreads rating:
★★★★✩